Kastellet prisbelønnes

Genskabelsen af Kastellets voldanlæg hædres med fornem europæisk pris.

28-05-2008

Genskabelsen af Kastellets voldanlæg hædres med fornem europæisk pris.

Kastellet i København har fået tildelt Europa Nostra Medaljen 2000. Medaljen gives til restaureringsprojekter af enestående karakter. Det må man sige, restaureringen af Kastellet har været.

Arbejdet påbegyndtes tilbage i 1984, hvor lukningen af Frihavnen betød, at den jernbane, der gik tværs gennem fæstningsanlægget og havde forsynet havnen, kunne nedlægges.

Herefter begyndte genopretningen af Kastellets nordlige volde. I 1997 startede anden del af projektet, som gjaldt genskabelsen af den sydlige del, den såkaldte Grevens Bastion og Sjællands Ravelinen. Tværs igennem gik en asfalteret vej, der førte under Langelinie Pavillonen og ud til Den lille Havfrue. Vejen er i dag nedlagt og voldene genskabt.

6400 mand
Genopretningen af Kastellets volde har været et studie i arbejdet med jord. Ingeniører, historikere og landskabsarkitekter har måttet arbejde sammen for at kunne genskabe de karakteristiske jordformer.

I dag findes der maskiner til at udføre det tunge arbejde med at flytte rundt på de mange tons jord. Det var ikke tilfældet i 1659, da byggeriet påbegyndtes. Jordarbejdet udførtes med håndkraft. Heste var til rådighed som trækdyr. Det menes, at omkring 6400 mand i sin tid har arbejdet med opbygningen af voldene og de tilhørende bygninger.

Anlægget kunne indvies af Kong Frederik d. 3. i 1666, syv år efter opstarten.

Danmarks første jernbetonbro
I forbindelse med genskabelsen af Grevens Bastion har det været nødvendigt at flytte broen, der forbandt Langelinie og Gefionspringvandet. Broen, der er opført i 1894, er Danmarks første konstrueret i jernbeton, der dengang var et helt nyt materiale.

Broen var dog i så dårlig en stand, at den var umulig at flytte i ét stykke, og uden den ville tage skade. Den bro, der ses i dag, er derfor i vid udstrækning en rekonstruktion efter de oprindelige tegninger. Af originale dele på broen er rækværket i støbejern, der er blevet restaureret og genopsat.

Verdens ældste kaserne
Kastellet benyttes i dag stadig af militæret til administrative formål og regnes for verdens ældste, fungerende kaserne. Faktisk er Danmarks forsvarschef forpligtet til at bo i Kommandantgården, der ligger centralt i anlægget.

Først og fremmest er Kastellet dog i dag et vigtigt historisk mindesmærke og et populært rekreativt område for Københavns beboere, der frit kan besøge området i åbningstiden mellem kl. 6 og 22.