Undersøgelse af undertage er påkrævet

For at tegltaget skal have en fremtid, er det nødvendigt at der skabes troværdighed omkring kravene til undertaget.

28-05-2008

For at tegltaget skal have en fremtid, er det nødvendigt at der skabes troværdighed omkring kravene til undertaget.

Af Niels Nielsen, arkitekt maa

Det røde tegltag har i århundreder været nærmest synonym med Danmark. Det har vist sig som et både smukt og holdbart materiale der egner sig for det danske klima og klæder landskabet. Mange foretrækker da også af den grund et tag af tegl frem for en anden ofte billigere løsning med et nyere materiale.

I dag er det en kompliceret proces at lægge et tegltag. Det skyldes, at man i dag - modsat før i tiden - søger at udnytte tagetagen til beboelse. Herved stilles tegltaget overfor de samme høje krav mht. isolering og tæthed som facaden. Da tegltaget ikke er et tæt tag, er dette et problem. Tegltaget har altid for at være tæt skulle understryges og løbende vedligeholdes fra bagsiden. Det er selvsagt ikke muligt, hvis tagetagen udnyttes.

Det er på denne baggrund, at undertaget er blevet en nødvendighed. Undertaget er dét der reelt sikrer huset mod indtrængen af regnvand, mens teglet i højere grad er æstetisk begrundet. Selvom tegl er et gennemprøvet og solidt tagmateriale, er et tegltag altså ikke stærkere end undertaget det ligger over.

Diffusionsåbne undertag
Undertag findes kort fortalt i to varianter: de hårde og de bløde. Ved de hårde forstås enten tagpap på krydsfiner eller træfiberplader. Ved de bløde forstås banevarer i forskellige plastmaterialer. Blandt de to varianter findes der så nogle, der er diffusionsåbne. Dette gælder særligt banevarerne.

De diffusionsåbne undertage har i de senere år vundet kraftigt frem på markedet. Banevarerne er billigere at lægge op, og konstruktionstykkelsen kan gøres mindre.
Det er dog ikke alle producenter, der har været opmærksomme på hvor høje krav der egentlig stilles til et undertag, og hvor kraftige klimapåvirkninger det udsættes for. Det har medført, at der har været sager hvor undertag efter ganske få år har været nedbrudte af uv-stråling fra solen.

Kritik af klassificering
BYG har derfor de seneste to år gennemført undersøgelser af markedet for undertage, så deres medlemmer kunne danne sig et overblik. Undersøgelserne søgte at klassificere undertagene efter de egenskaber, som producenterne kunne dokumentere, de havde. Seneste undersøgelse blev offentliggjort i oktober sidste år i BYGs medlemsblad Byggeriet.

Undersøgelserne har specielt været hårde ved de mange producenter af diffusionsåbne undertage i banevarer. Mange af dem opnåede end ikke at blive klassificeret. Dette har naturligt nok ført til kritik af undersøgelsen fra disse producenters side.

Kritikken går på, at de kriterier der ligger bag undersøgelsen enten ikke har været omfattende nok, eller at der er aspekter, der ikke er blevet vægtet højt nok. Desuden fremføres det, at et uvildigt institut burde gennemføre en samlet undersøgelse af hvilke klimapåvirkninger et undertag reelt udsættes for. Dette ville stille producenterne mere lige og gøre det nemmere for nye at komme ind på markedet.

Undersøgelse påkrævet
Set udefra er der nok ingen tvivl om, at en uvildig undersøgelse ville være en god idé, og Teknologisk Institut skulle efter sigende også være på vej med et initiativ.

Grunden til, at en sådan undersøgelse er så påkrævet, er nok så meget for producenternes skyld og for at håndværkerne ved, hvad de har at gøre godt med. En tilbundsgående undersøgelse - gerne offentligt støttet - er påkrævet, fordi tegltaget spiller en så vigtig rolle i den danske bygningskultur. For at tegltaget stadig skal kunne udvikles og være et reelt alternativ i fremtiden, er det nødvendigt, at der er troværdighed omkring de materialer der indgår i konstruktionen.




Tegltaget er så dansk som noget. Og hvis det skal blive ved med at være det, skal vi nok til at kigge på de forskellige undertagstyper og deres kvalitet.