UgensErhverv.dk

Det er en skandale!

28-05-2008

Fagbladet BygTeks undersøgelse viser, at priserne i rapporten "Byggeriets Fremtid" er 53% højere end branchens. BygTek har spurgt 107 tømmerhandeler om priserne på de samme varer som er lagt til grund for priskonklusionerne i rapporten.

Af Peter Odsgard.

Mange har ytret sig om rapporten ’Byggeriets fremtid’. De fleste i overordnede vendinger og behørigt diplomatisk.

Håndværksrådet og BI Byggematerialeindustrien har dog udformet større, gennembearbejdede materialer, der påviser mange fejlkilder og mangler - en sober indsats.

BygTek har hæftet sig ved indsamlingen af baggrundsmaterialet. Hvordan kan et styk prisen overhovedet bruges til at vurdere markedspriser, og hvordan kan beregnerprogrammer være ajour med de ofte store rabatter, som entreprenørerne får i de danske tømmerhandler eller ved direkte handler.

Mange har efter offentliggørelsen opfattet tømmerhandler som et fordyrende mellemled, og kunderne har jo selv set på tryk, at der kan spares op til 40% ved at handle i Sverige. Der er blevet lagt et stort ansvar på dette led for de påståede høje priser.

Hvor kommer tallene fra til den danske kalkulation. Her er det efter BygTeks opfattelse en prisliste fra KTH Københavns Tømmerhandel og kalkulationsprogrammet V & S byggedata, der ejes af Byggecentrum, som er hovedkilderne.
- og som vi mener er det endog vejledende priser... et styk prisen, der er anvendt.

Ingen har spurgt tømmerhandlerne - hvad er prisen, hvis varerne skulle købes der og leveres til lokal byggeplads, når der var tale om en storkunde.
BygTek faxede til 450 tømmerhandlere og fik indenfor 48 timer 128 skemaer retur, hvoraf 107 kunne indgå i en analyse.

Hvorved de adspurgte forretninger dækker 24%.
Skemaet stillede spørgsmål på 20 varer, der er almindelige til byggeriet og i væsentlig grad handles via dette led. Flere af spørgsmålene var åbne og kunne således udfyldes med priser på flere kvaliteter.

Yderdøre og tofløjet indvendig dør med glas som eksempler. Resultatet var æbler og pærer. Yderdøre 7.500-2.335 og tofløjet, indv. dør 5.825-2010... det er, hvad der sker, når der ikke er navn på varen.

I skemaet her på siden er alene medtaget byggematerialer, der er normale og kan beskrives med korte tekster og supplerende mængdeangivelse. Priser er afgivet ud fra følgende krav... priser ekskl. moms ’storkunde’ leveret lokal byggeplads ved opførelse af 150 m2 parcelhus.

Der er ændret på mængdeangivelsen på cement og færdigblandet beton for at opnå delvis harmoni med virkeligheden.

Svarprocenten på de enkelte positioner lå fra 99%-35% - sidstnævnte dækker over færdigblandet beton, som ikke er en traditionel varegruppe i ledet. Andet lavt tal var plastmaling.

I alt blev der opgivet 1655 priser svarende til en svarprocent på gennemsnitligt 77% pr. vare.

Hvad var resultatet - en prisforskel på 53% i forhold til det niveau, som byggeøkonomer havde brugt i den bagvedliggende undersøgelse.

Læs selv skemaet - og bedøm ud fra egen viden...

BygTek fastholder: - Fjern afsnittet 5 i ’Byggeriets fremtid’. Dan en arbejdsgruppe med de berørte organisationer, og lad os så se, hvad prisen er????

Det er en skandale... det er turister, der har været på safari i branchen - set lidt og forstået mindre!!


Klik her

 

klik på billedet for at se skemaet i fuld størrelse


I skemaet indgik oprindelig spørgsmålet 28 tons cement. Det er, hvad der i alle dele af byggeriet er med i elementer, mørtel, beton o.s.v. efter byggeøkonomernes vurdering.

Tallet i Danmark er nok snarere 16 tons. For det nævnte parcelhus på 150 m2.

Men heraf er kun 25-40 sække leveret på pladsen, når der også er tale om færdigbeton omkring 30 m3.
Leveres cementen til elementfabrikker i silo, er prisen noget under det halve. Omkring 550 kr. pr. ton ekskl. moms!

Her har vi ændret 28 tons til 28 poser til den gennemsnitlige byggeplads, og så er prisen det dobbelte!!!

På samme måde var der oprindelig taget prisen på en dansk, indvendig, massiv fyrredør. Prisen var så 2.740 kr. - den svenske pris omkring en tredjedel.

Her i skemaet har vi taget en massiv, indvendig dør og så fået en gennemsnitspris på ca. 45% af det tal, ’Byggeriets fremtid’ kunne oplyse.

Æbler og pærer rettet til...

Læs også ´Prisjunglen i byggeriet´

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen