Prisjunglen i byggeriet

Topembedsmænd svarer igen på fagbladet BygTeks kritik af priskonklusionerne i den omstridte rapport "Byggeriets Fremtid".

28-05-2008

Topembedsmænd svarer igen på fagbladet BygTeks kritik af priskonklusionerne i den omstridte rapport "Byggeriets Fremtid".

Af direktør Anders Kretzschmar, Erhvervsfremme Styrelsen, og udviklingsdirektør Rud Werborg, By og Boligministeriet.

Meget tyder på, at dansk byggeri er 20-30 pct. dyrere end i vores nabolande. Problemet er bl.a. uigennemsigtige priser – kunden har svært ved at finde den rigtige pris. Lad os i fællesskab få justeret på de problemer, der måtte være i byggeriet, så vi om en årrække har en byggesektor med et bedre image – ikke mindst hos kunderne.

Fagbladet BYGTEK har i lederen i sidste nummer stillet en række spørgsmål til erhvervsministeren og by- og boligministeren i et åbent brev. Klik her for at se spørgesmålene. Vi svarer på ministeriernes vegne, da spørgsmålene er af teknisk karakter. Vi har valgt at svare på spørgsmålene i en helhed, da svarene er sammenhængende.

Da vi i den Byggepolitiske Task Force skulle i gang med arbejdet med ”Byggeriets Fremtid” undersøgte vi, hvad der fandtes af prisanalyser af dansk byggeri. Der fandtes kun få analyser, og vi mente, at det var nødvendigt at komme med yderligere forsøg.

Vores prissammenligninger er et forsøg på at kaste lys ind i prisjunglen. Men det virker ikke altid som om junglens dyr støtter dette forsøg. Vi har sammenlignet prisniveauet i en lang række lande via ”funktionelt identiske huse” (et almindeligt hus som man i dag bygger det i hvert land), via ”virtuelle huse” (det samme danske hus, som man kunne bygge det i hvert land, hvis alle lande havde danske byggestandarder) og via et indeks for materialepriser.

Det har været vanskeligt at få fat i de priser, som der reelt handles til i byggeerhvervet. Derfor har vores primære kilde været beregningsprogrammer såsom V&S byggedata, og når disse ikke var dækkende, har vi taget udgangspunkt i listepriser. Ved at sammenligne kalkulepriser/listepriser i Danmark med flere lande, har vi forsøgt at mindske den usikkerhed, der naturligt er ved prisindsamlingen. En pris på en dør kan fx være for høj i et land og for lav i et andet land ift. de reelle priser, men sådanne fejl udjævner sig, hvis der er mange data.

Det er vigtigt at understrege, at vores data således ikke baserer sig på faktiske handler, men i stedet på generelle ekspertskøn både i Danmark og i en række andre lande. Det er så i sig selv ganske interessant, hvis data i sådanne beregningsprogrammer ligger langt fra den reelle handelspris. For det er jo ud fra sådanne programmer, at rådgivere mfl. ofte beregner tibud til bygherren!

Det lyder nærmest på Håndværksrådet og Byggematerialeindustrien, at man så må lade helt være med at foretage sammenligningerne, og i hvert fald slet ikke konkludere på baggrund af dem. Vi er således blevet opfordret til at trække vores analyser af ”virtuelle huse” og materialeprisindekset tilbage.

Der er bl.a. blevet peget på, at der burde korrigeres for kursforskelle mellem indsamlingstidspunkter for forskellige varer. Det er desuden blevet påpeget, at der er sket indsamlingsfejl for enkelte varer, såsom en dør og en gipsplade. Vi har tidligere erkendt, at der er visse fejl, fx har den svenske byggeøkonom valgt en celledør, hvor han var blevet bedt om at finde prisen på en massiv dør. Men hvis der tages udgangspunkt i alle de priser og korrektioner for kursforskelle, som Håndværksrådets og Byggematerialeindustrien mener er rigtige, falder prisforskellen på det virtuelle hus mellem Danmark og Sverige kun fra 40 pct. til 35 pct. Og det ændrer selvfølgelig ikke hovedkonklusionerne. Igen skal det nævnes, at mængderabatter indgår, men at virksomhedsbestemte og konjunkturbestemte rabatter ikke indgår. For vi ved ikke, om de er højere eller lavere end i andre lande.

Vi mener derfor, at kritikken har været skudt over målet. Analysen er blevet kigget grundigt efter i sømmene, og vi må fortsat konkludere, at meget tyder på, at dansk byggeri er 20-30 pct. dyrere end gennemsnittet af vores nabolande (Tyskland, Sverige, Finland og Holland). Vi mener, at vores analyser er lødige, og finder ikke grundlag for at trække analysen tilbage. Vores analyser står nemlig ikke alene. Tidligere forsøg på prissammenligninger fra fx Nordisk Ministerråd og Konkurrencestyrelsen peger i samme retning: Danmark ligger i øverste lag hvad angår priser.

Når det så er sagt, bør det igen slås fast, at sammenligningen er behæftet med usikkerhed, og det gælder særligt det såkaldte materialeprisindeks, som er behandlet i kapitel 5 i ”Byggeriets Fremtid”. Det skyldes bl.a., at materialerne i alle de 18 lande ikke er præciseret i samme grad som i de ”virtuelle huse”. Det kan vel være, at den reelle prisforskel mellem Danmark og Sverige er væsentligt mindre end 40%. Men forskellen kan også værre større i forhold til både Sverige og de øvrige lande! Det ved vi ikke endnu. Der skal anderledes tilbundsgående analyser til. Det bør desuden nævnes, at analysen af materialepriser i kapitel 5 også konkluderer på baggrund af andre kilder end prisindekset.

Vi vil gerne være med til at gå mere i dybden med at få skabt gennemsigtighed om de reelle priser, men det kræver mere åbenhed fra erhvervet og et omfattende detailarbejde i en række lande. Derfor foreslår ”Byggeriets Fremtid” et ”Byggeriets Brugerinformation”, som skal hjælpe med til at give indsigt i priserne på danske byggevarer – til kundernes bedste.

Bedre gennemsigtighed på markedet for byggevarer er også til byggeerhervervets bedste. Byggeerhvervets image kan ikke i længden tåle, at kunderne (som jo er hele landets befolkning) ofte føler at de har fået for ringe service, når de har handlet hos byggeerhvervet. Vi får i øjeblikket mange henvendelser: Hvorfor skal man fx betale 94 kr./m for tagrender hos håndværkeren, når man selv kan købe den identiske vare – i detailledet i byggemarkedet - for 52.50 kr./m? Kan man forvente fortsat tilgang af kvalificeret arbejdskraft, hvis man ikke passer lidt bedre på sit image?

Lad os i fællesskab få justeret på de problemer, der måtte være rundt omkring i byggeerhvervet, så vi om en årrække har en stærk byggesektor, der på højde med andre erhverv kan gå ind i vidensøkonomien med hjælp fra højt kvalificerede medarbejdere.

Læs også ´Det er en skandale!´