Profa forsøger med nyt indoor koncept og e-handel at tilbageerobre markedsandele fra byggemarkederne.
28-05-2008
Profa forsøger med nyt indoor koncept og e-handel at tilbageerobre markedsandele fra byggemarkederne.
Af Peter Odsgard.
At byggemarkederne har hentet store markedsandele i de traditionelle farvehandler, hersker der ingen tvivl om. Farvehandlen har svaret positivt igen ved at indføre andre varegrupper - strækkende fra interiør til udlejning af gulvafhøvlingsmaskiner. Sæsonmæssigt har fyrværkeri i god kvalitet også været en god satsning for især de forretninger, der ligger i bynære områder.
Profa har erkendt fakta og satser nu på at generobre noget af det tabte ved at introducere Profa Indoor - et anderledes shop-i-shop koncept, skræddersyet til specialbutikker i boligindretning samt e-handel via www.profa.dk. Konceptet er udviklet til forretninger, der i forvejen handler med tæpper, gardiner, tekstiler eller andet boligtilbehør af høj kvalitet.
Første forretning er åbnet her i begyndelse af januar på Viborgvej i Århus. Næste satsning til en landsdækkende kæde slår dørene op hos Botex i Vejle til marts.
Specialhandel
Profa Indoor er et franchisekoncept. Konceptet, inventarmoduler og markedsføring stilles til rådighed mod erlæggelsen af et mindre månedligt beløb.
- Profa ønsker at udnytte den brancheglidning, der har været i farvesektoren de senere år, til at sikre sig og specialhandlen en andel, som formentlig ellers ville ligge i byggemarkederne eller supermarkederne, fortæller adm. direktør Niels Jørgen Madsen, som står bag det nye koncept.
- Profa Indoor adskiller sig fra andre, mindre succesrige shop-i-shop koncepter ved, at vi ikke hovedløst anbringer nogle allerede eksisterende forretningskoncepter under samme tag. Vi har udvalgt relevante dele af Profa-konceptet, som vi tilbyder detailbutikkerne indenfor boligindretning. Stammen er nøje afpasset sortiment i indendørs maling og tilbehør, som optager begrænset plads, kan præsenteres flot og ikke kræver årelang ekspertise.
Ikke i discountbutikker
- Samme holdning gør, at man ikke kommer til at se Profa Indoor i discountsupermarkeder eller andre selvbetjeningsbutikker, understreger Niels Jørgen Madsen.
- Netop kravet til fagkundskab er baggrunden for, at sortimentet i Profa Indoor-konceptet er begrænset til indendørs maling.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tysk kvalitets siden 1860!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen