Hovedtrappen er hjemmets ansigt

I en andelsboligforening på Nørrebro har beboerne valgt at bevare de gamle trætrapper i stedet for at skifte dem ud.

28-05-2008

Af Anja Berth.

Tømrermester Vagn Johansen har travlt for tiden. Sammen med sine kolleger er han nemlig ved at renovere gamle trapper i en ejendom på Nørrebro.

- Det ville da være nemmere og hurtigere at skifte alle trapperne ud med ståltrapper eller lægge linoleum på trinene, men det er altså både pænere og bedre at bevare de gamle trætrapper, siger tømrermester Vagn Johansen, der har fået til opgave at renovere hovedtrappen i en andelsboligforening på Nørrebro i København.

Hvis trinene kunne tale, ville de sikkert fortælle mange historier om ejendommens beboere gennem tiderne, for trapperne er lige så gamle som bygningen, nemlig 100 år. Trinene er mørke og slidte af mange års gang og løb, så nu trænger de til en grundig renovering.

Beboerne i andelsboligforeningen på Nørre Sidealle 2-8 ønskede at bevare de gamle, flotte trapper, og derfor kontaktede de tømrer- og snedkerfirmaet Vagn og Lars Johansen, som tidligere har lavet mange reparationer og vedligeholdelse i ejendommen.

- Det er dejligt at få lov til at lave et godt gammeldags håndværk og se resultatet bagefter. Jeg er glad for, at beboerne ikke har valgt den nemmere model med linoleum eller helt nye trapper, fortæller tømrermesteren, mens han stolt viser, hvordan han og hans tømrersvende og lærlinge er i færd med at få nyt liv i de gamle trin.


Den gamle trappe trænger til en kærlig hånd.

Et trin ad gangen
- Først og fremmest rasper vi, det vil sige bryder overfladen, men vi passer selvfølgelig på ikke at komme for dybt ned. Så skal trinene stemmes ud, så der er plads til at lægge nyt træ på, og kanterne skal skæres af, forklarer Vagn Johansen, mens høvlspånerne flyver om ørerne på ham.

I opgangen ved siden af er han og hans medarbejdere nået et trin videre.
- Her har vi lagt det nye træ på. Det er skruet fast, men vi har proppet skruerne, så de ikke kan ses. Nu mangler det bare at blive indfarvet, fortæller tømrermesteren, mens han iler af sted for at vise os det sidste led i processen.

- Sådan ser trappetrinene ud, når de er færdige. Trinene er blevet indfarvede i den originale farve, og vi har lagt lister på.
Netop listerne er det eneste, der falder tømrermesteren lidt i øjet.

- Oprindeligt var der gamle, støbte metallister, men de har været helt umulige at opdrive nogen steder. Derfor har vi valgt at lægge nogle nye stållister på trinene. Det er måske lidt synd, men omvendt er det vigtigt med en solid kant. Desuden fungerer listerne også som en slags refleks, så ældre mennesker kan se, hvor kanten går, siger Vagn Johansen og tilføjer:
- Vi kan jo ikke have, at folk går og falder.


En flot gammel trappe er værd at bevare, mener Vagn Johansen.

Dyrere end at skifte ud
Det er ingen hemmelighed, at det er dyrere at renovere gamle trapper end at skifte dem ud. Helt præcist hvor meget hele renoveringsarbejdet koster, vil Vagn Johansen ikke ud med, men han afslører dog, at selve tømrerarbejdet koster ca. 1.500 kr. pr. trin. Derfor er det kun de tre første etager, hvor belastningen af sko og støvler på trinene er størst, der bliver renoveret. De øverste etager må vente, til andelsboligforeningen igen får råd.

- Det er ikke helt billigt at bevare gamle trapper, men til gengæld bliver resultatet smukt og holder i de næste 100 år, garanterer tømrermesteren, der udover fornøjelsen ved selve renoveringen har haft mange pudsige oplevelser i forbindelse med arbejdet.

- En dag fandt vi en 100 år gammel avis i et af trinene, fortæller Vagn Johansen, og lærlingen, Frank Nielsen, bryder ind:
- Der var en annonce for et spisested på Rådhuspladsen, hvor man kunne få et måltid for 50 øre.
- Den slags oplevelser får man ikke, hvis man lægger linoleum på.

På den måde her bliver ikke blot de gamle trin, men også bygningens historie bevaret. Samtidig sikrer man husets ansigt udadtil, slutter Vagn Johansen, der i 2001 kan fejre 40 års jubilæum i tømrer- og snedkerfirmaet Vagn og Lars Johansen.



Frank Nielsen, Rasmus Riis og Vagn Johansen er glade for det
gamle håndværk.