UgensErhverv.dk

Færre skader i Billund Lufthavn

Sikkerheden er prioriteret i det nye terminalbyggeri i Billund.

28-05-2008

Sikkerheden er prioriteret i det nye terminalbyggeri i Billund.

Af Anja Berth.

Et byggeri med meget få arbejdsskader. Det var den glædelige konklusion, som Billund Lufthavn kunne konstatere ved rejsegildet på det godt 40.000 m2 store terminalbyggeri.

Ikke bare held

Men de få byggeskader skyldes ikke bare held, snarere forstand.
- I en lufthavn indgår høj sikkerhed som en helt elementær del af hverdagen. Derfor var det også naturligt for os at prioritere sikkerheden under terminalbyggeriet meget højt, fortæller den ene af Billund Lufthavns to byggeledere, Søren Pedersen.

- Det har betydet, at vi lige fra første færd har entreret med BST Esbjerg om at stå for hele sikkerheden på byggepladsen på byggeherrens vegne, siger en stolt Søren Pedersen, der tilføjer, at resultatet har været over forventning.

- På denne store byggeplads, hvor vi på 15.000 m2 bygger i fire niveauer med 21 fagentrepriser og ca. 180 beskæftigede, har vi indtil nu kun haft en halv snes skader, fortæller Søren Pedersen, der betegner skaderne som mindre uheld.

- Det værste har været en forvredet ryg som følge af et skævt løft, men ellers er der tale om uheld, som f.eks. en klemt og brækket finger eller noget i øjet. Men vi er heldigvis sluppet for alvorlige ulykker.

Respekt for sikkerhedsarbejde

Succeshistorien med de få arbejdsskader på byggepladsen skyldes ifølge Søren Pedersen først og fremmest, at BST Esbjergs sikkerhedskonsulent, Leif Fribæk, er gået til opgaven med stor ildhu.

- Leif Fribæk kommer næsten dagligt på byggepladsen og snakker med folkene og checker alle sikkerhedsforanstaltninger lige fra folkenes personlige sikkerhedsudstyr til rækværker og afdækning af huller.

- Hver gang vi har foretaget nogle tunge løft som for eksempel de kæmpemæssige ståldragere til terminalens tagkonstruktion, har vi spærret de berørte dele af byggepladsen af, siger Søren Pedersen, der tilføjer, at det ikke er nok at spærre af.


- Det er meget vigtigt, at afspærringerne bliver fjernet igen, så snart løftet er foretaget. På den måde sikrer man, at folk respekterer regler og afspærringer, fortæller byggelederen.

Psykologi og pædagogik

Opskriften på et godt sikkerhedsarbejdet hedder ifølge byggelederen psykologi og pædagogik.

- Vi holder jævnlige sikkerhedsmøder, hvor alle forslag og bemærkninger tages op. I forbindelse med de få uheld vi trods alt har haft, gennemgår vi hele forløbet, så en lignende ulykke i hvert fald ikke sker igen, fortæller Søren Pedersen.

- Et væsentligt punkt på sikkerhedsmødet er også, at man behandler forløbet omkring situationer, hvor der kunne være sket et uheld, så man altså så vidt muligt undgår ulykker, fastslår Søren Pedersen.

Entreprenøren har en plan

Grundlaget for sikkerhedsarbejdet er entreprenørens sikkerheds- og sundhedsplaner, som løbende er blevet revideret, efterhånden som byggeriet er skredet frem.

På den måde er der blevet taget højde for de risikofaktorer, der kunne tænkes at optræde i byggeriets forskellige faser. De meget få uheld på byggepladsen skyldes ifølge Søren Pedersen et fortræffeligt samarbejde mellem BST og Arbejdstilsynet samt alle fagentreprenørerne.

Glæde over få skader

Storentreprisen på byggeriet, som består af det lukkede råhus eksklusiv facader, er udført af et konsortium bestående af Højgaard & Schultz og K.G. Hansen & Sønner, og begge firmaer har vist stor forståelse for sikkerhedsarbejdet.

Byggeleder Søren Pedersen glæder sig over, at man kun har haft en halv snes mindre arbejdsskader under det omfattende terminalbyggeri.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år