Arkitema modtager Farveprisen 2008 for Alpha og Beta Kollegierne
15-05-2008
Det står og gløder som et gigantisk stykke elektronik. Mandshøje bogstaver staver navnene ALPHA og BETA og silhuetter af beboerne i summende bevægelse tegner sig på facaden.
Det lyder som fremtid, men det er nutid, når det drejer sig om Alpha og Beta kollegierne, der indleder en ny kollegieby i Viborg.
Byggeriet er tegnet af Arkitema for Boligselskabet Sct. Jørgen og for de specielle facader i kombination med et farvestærkt interiør tildeles arkitektfirmaet Farveprisen 2008.
- Samlet er Alpha og Beta Kollegierne en anderledes modtager af Farveprisen, der udfordrer beskueren til at tage stilling til de valgte farver såvel til deres brug. Helhedsoplevelsen er en utraditionel anvendelse af farver, der ikke desto mindre lykkes fuldt ud og på forbilledlig vis spiller op til arkitekturen såvel som den omgivende natur, lyder begrundelsen fra Foreningen Danske Malermestre, der står bag prisen på 100.000 kr.
- Interiøret i de toetagers kollegier er holdt i sort og hvidt; gulve i sort og vægge/lofter i hvidt. Dette næsten kliniske udtryk bliver markant brudt i orange og gult. De klare signalfarver bryder på overraskende vis de sorte gulve og optræder ligeledes som spredte, brede strøg på etagernes vægge. En brug, der giver en varm, god ´energi´ til såvel byggeriets som dets brugere, fortsætter Danske Malermestre.
Interiørets bevidste og markante farvevalg gentages i facadernes modige materialevalg. Facaderne opnår deres originale udtryk ved at være nogle af de første byggerier i Danmark, der anvender Rodeca Facadepaneler. Dette facadepanel er en polykarbonatplade, som er stærkere end glas og praktisk talt brudsikker, og som med sin transparens og mulighed for indfarvning giver helt nye muligheder for at skabe varierede facadeudtryk.
I kollegierne er selve bygningerne lavet som enkle betonhuse, der via ordene skrevet direkte på betonen og de moderne facadepaneler opnår et levende udtryk. Panelerne veksler mellem tre blå/grønne nuancer og klar polykarbonatplade. Materialet og dets farvecoating signalerer en friskhed og originalitet og underbygger intentionerne om at skabe et farverigt byggeri, der fordrer innovativ tankegang.
- Vi ville gerne skabe et kollegium, der kommunikerer åbenhed og en tro på fremtiden. Ved at anvende et bevidst farvevalg og et nyt materiale – Rodecapladerne –opnår vi nogle spændende effekter i byggeriet, udtaler Mads Marquard Markersen fra Arkitema.
Alpha og Beta Kollegierne, hvoraf de første to etaper nu er afsluttede, er en del af en større plan om at skabe en uddannelsesby for fremtiden på det gamle kaserneområde i Viborg. Kollegiernes beboere består primært af studerende fra Karakter Animations Uddannelsen, og bygningerne sigter derfor i deres formsprog, materialevalg og farveholdning efter at matche uddannelsens innovative tilgang og fremadrettede perspektiver.
- nn
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Fra Typehus til Drømme Villa
Nedbrydning og Miljøsanering
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Vinduer, døre, trapper og kviste
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen
End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar
Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen