Midtjyske arkitekter går sammen til en af landets største arkitektvirksomheder
08-05-2008
Årstiderne Arkitekter med 150 medarbejdere og hovedsæde i Silkeborg og KOBRA Arkitekter med 50 medarbejdere og udgangspunkt fra Herning går sammen under navnet Årstiderne Arkitekter A/S. Med ialt 200 medarbejdere bliver de fusionerede arkitekter en af landets aller største arkitektvirksomheder.
Der er tale om en strategisk fusion mellem to beslægtede tegnestuer med en klar målsætning om at højne kundeservice samt at udvikle sig som en stærk nordisk full-service tegnestue med rødder i det midtjyske.
- Det er helt oplagt, at vi slår os sammen nu. Begge tegnestuer har en god og stabil vækst, og vi har godt fat i såvel det lokale som det nordiske marked. Sammen opgraderer vi vores arkitektfaglige kompetencer og står bedre rustet til at servicere vores eksisterende kunder. Samtidig får vi kapacitet til at påtage os nye, spændende opgaver over hele Norden, forklarer Torben Klausen, der de sidste tre år har været adm. direktør og medindehaver i KOBRA Arkitekter.
Torben Klausen fortsætter som adm. direktør for det nye Årstiderne Arkitekter i tæt parløb med Årstiderne Arkitekters stifter arkitekt Per Laustsen. Indehaver af KOBRA Arkitekter, arkitekt Henrik Kousgaard, får med den nye konstellation øgede muligheder for at forfølge igangværende og nye udviklingsprojekter i såvel det jyske som i de nordiske lande.
Årstiderne Arkitekter har tegnestuer i Silkeborg, København, Oslo og Stockholm, mens KOBRA har i Herning og Århus. Desuden vil man i nær fremtid etablerer en lokal tegnestue i Odense, da begge tegnestuer har travlt med flere store projekter her.
Passer godt sammen
Med de voksende krav til arkitektbranchen supplerer de to tegnestuer hinanden perfekt på de organisatoriske, faglige og kundeorienterede værdier.
- Vi har i en årrække haft en tæt relation og brugt hinanden konstruktivt. Og vi ved med sikkerhed, at vores kundefokus, kultur og værdier passer godt sammen. Begge tegnestuer vægter tilfreds kunder højt og har mange længerevarende kunderelationer. Det er nemt nok at få og løse en opgave. Men vi sætter en ære i at løse den, så kunden kommer igen – først da bruger vi betegnelsen ’kunde’, fortæller Per Laustsen.
- Begge tegnestuer har stor fokus på arkitektur, men også på rådgivning, der kan vejlede kunden dybt og bredt. Vores succeskriterier er arkitektonisk kvalitetsbyggerier, men vi skal ikke kun selv være tilfredse. Derfor supplerer vi vores faglighed med en konstruktiv samarbejdsproces, hvor vi sammen med kunden skaber det, der giver mest værdi på flere niveauer. Det udelukker på ingen måde god arkitektur – snarere omvendt, understreger Torben Klausen og tilføjer:
- Det er desuden konkret målbart, og vi har i KOBRA Arkitekter aktivt brugt kundetilfredsheds-analyser til at udvikle os.
KOBRA Arkitekter blev etableret i 1996 af arkitekt Henrik Kousgaard og arkitekt Per Laustsen som en afdeling i Årstiderne Arkitekter. I 2002 skiftede afdelingen navn til KOBRA Arkitekter med Henrik Kousgaard som indehaver.
- Der er tale om en lykkelig genforening mellem vores to tegnestuer. I 2002 var det hensigtsmæssigt at prøve kræfter som selvstændige tegnestuer. Det har gået os begge godt. Nu, hvor vi begge fokuserer på Norden, giver det menig, at vi slår os sammen igen, siger Henrik Kousgaard, der fremover vil fokusere endnu mere på at udvikle nye markeder og kunderelationer samt holde fokus på den kreative del af arkitekturen.
Fra byplan til branding
Fusionen gør tegnestuen til landets tredje største med ca. 200 medarbejdere og en forventet omsætning på ca. 140 mio. kr. Den nye tegnestue har stærke ambitioner om at nytænke arkitektens rolle og virkefelt.
- Vi vil i øget omfang bestræbe os på at indgå i projekters ide- og udviklingsfaser sammen med kunden. Her vil vi medvirke til at udvikle koncepter, der rækker ud over arkitekturen og samtidig supplerer den. Indretningsopgaver, kædekoncepter, visuel identitet og branding er eksempler på sådanne opgaver, hvor vi arbejder med koncepter for stemninger, oplevelser og identitet – både i arkitekturen og det ’udenom’, fortæller Per Laustsen og Henrik Kousgaard.
Frem for kun at udvikle det enkelte projekt tilbyder tegnestuen med andre ord visionære ’totalkoncepter’ – en palette med fuldt integrerede ydelser, hvor man så at sige kan købe ’hele pakken’ hos tegnestuen. Det kan være alt fra udvikling af grunde, identitet, branding, håndtering af markedsføring og PR, økonomi, salg mv.
- Det er en slags one-stop-shopping, og vi tror på, at det er vejen frem i vores branche. Vi samler trådene i de mange komplekse faser og facetter, der omgiver selve byggeriet. Med fusionen forener vi disse kompetencer på én tegnestue og kunden får større overblik, sikkerhed og helhed i produktet, afslutter Torben Klausen.
- nn
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Fra Typehus til Drømme Villa
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tagdækkernes faldsikringssystem
Vinduer, døre, trapper og kviste
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen
End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar
Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen