Ingeniører: Nej tak til normarbejde

Foreningen af Rådgivende Ingeniører vil ikke betale for at være med til at udforme konstruktionsnormer

06-05-2008

1. januar 2009 vil der ikke være rådgivende ingeniører i Dansk Standards (DS) udvalg til at svare på spørgsmål om, hvordan man laver sikre konstruktioner, skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren. Dansk Standard kræver nemlig, at medlemmerne af udvalgene betaler for at deltage i det frivillige arbejde, og det nægter ingeniørerne.

- Vi vil ikke betale for at være med i udvalgsarbejdet. Så fra 1. januar står DS reelt uden normudvalg, siger Carsten Steen Sørensen fra Cowi til Nyhedsmagasinet Ingeniøren. Han er formand for normudvalget for geoteknik og fundering.

Truslen kommer på et kritisk tidspunkt, for fra 1. januar træder et helt nyt normsæt i kraft - og det medfører normalt en syndflod af opklarende spørgsmål fra ingeniører og entreprenører til normudvalgene, fordi udvalgene er landets øverste ekspertise, når det handler om at vurdere, om en konstruktion er sikker nok.

Protesten bakkes op af arbejdsgiverforeningen Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).
På et møde i sidste uge blev FRIs kompetenceudvalg enige om ikke at acceptere kravet om betaling.

- Der er tale om lovgivningsdokumenter, og vi vil gerne være med til at sikre den faglige kvalitet af disse. Derfor vil vi gerne gratis bidrage med vores faglige viden, men vi vil ikke betale for at levere den, siger Bent Feddersen, der er kompetencechef i Rambøll, medlem af FRIs kompetenceudvalg og formand for normudvalget for betonkonstruktioner.

Entreprenører betaler
I dag betaler medlemmerne af de udvalg, der laver standarder for byggematerialer som rør, beton og murværk for at få indflydelse på arbejdet.

Rationalet bag er, at de derigennem havde mulighed for at sikre, at deres produkter lever op til standarderne, eller at standarderne passer til deres produkter. De har altså et egenøkonomisk mål med at sidde der.

Anderledes ser det ud for medlemmerne af de udvalg, der fastlægger de danske konstruktionsnormer. Der er ikke produkter involveret. Derfor er gevinsten for normudvalgene mere indirekte, hvis den overhovedet er der, mener de protesterende.

- Man har selvfølgelig nogle gode faglige diskussioner. Men man kan ikke bruge det som markedsføring. Det er ikke noget, der tæller som et plus i karrieren, og det giver ikke noget ekstra på opgavelisten, siger Carsten Steen Sørensen til Ingeniøren.

Dansk Byggeri dækker i dag udgifterne for en del af entreprenørerne, men FRI vil ikke gøre det samme for ingeniørerne i normudvalgene.

I Erhvervs- og Byggestyrelsen, der har ansvaret for DSs resultatkontrakt, vil man se nærmere på problemstillingen.

- Vi vil undersøge spørgsmålet. I det omfang, der er tale om bidrag til lovgivningsarbejde, må udgangspunktet være, at der ikke er betaling«, siger kontorchef Stig Uffe Pedersen, til bladet.

-tibu