Lokalt museum i engelsk snit

Tony Fretton fortolker dansk arkitektur i Fuglsang Kunstmuseum

29-04-2008

I forhold til de øvrige kulturbyggerier, som udenlandske arkitekter har stået bag i Danmark de seneste år, er Fuglsang Kunstmuseum ti kilometer syd for Nykøbing Falster anderledes hjemligt og velkendt i sit arkitektoniske udtryk. Det er tydeligt, at museets engelske arkitekt har et godt kendskab til danske arkitekturtraditioner.

- For arkitekter i min generation har skandinaviske arkitekter som Arne Jacobsen haft stor betydning i den måde de lod os se en moderne murstensarkitektur med abstrakte moderne former, som også var kommunikerende, forklarer Tony Fretton.

- Og det syntes fuldstændig rigtigt, at når man som kontekstualist skulle bygge i Danmark også byggede i forlængelse af den danske modernismes historie.

- På den måde er bygningens arkitektur også et resultat af et absorberet indtryk og værdsættelse af skandinavisk modernisme fra 50’erne og 60’erne, men fra et britisk perspektiv bragt tilbage til Skandinavien, siger Tony Fretton og sammenligner med Alvar Aaltos inspiration af Middelhavsarkitekturen, som via den portogalliske arkitekt Alvaro Sizas inspiration af Alvor Aalto kom tilbage til Sydeuropa igen.

Først og fremmest er Fuglsang Kunstmuseum dog skabt med udgangspunkt i bygningerne og landskabet omkring Fuglsang Herregaard, hvor museet er placeret.

- Bygningselementer og proportioner fra både hovedbygningen og avlsbygningerne, som er meget smukke bygninger, genfindes flere steder i det nye museum, men som abstrakte, nutidige former, forklarer Tony Fretton og nævner specifikt museets tre karakteristiske, diagonalt stillede, murede ovenlys over sydfløjen, der refererer til hovedbygningens tilsvarende tre karakteristiske savtakkede gavle.

- Hvad der først og fremmest betog mig ved stedet, var dog det fantastiske åbne landskab omkring godset og udsigten til havet, fortæller Tony Fretton.

- Derfor lå det fra starten klart, at vi ikke ville følge konkurrenceprogrammets kraftige opfordring til at placere museet parallelt med den eksisterende lade og dermed lukke af for udsigten, når man ankom til stedet.

- I stedet er museet trukket til side og placeret i øst-vestlig retning i forlængelse af ankomstvejen, så det første, publikum møder, er udsigten over det åbne landskab og derefter via udsigten ledes ind i museet, forklarer Tony Fretton.

Området omkring museet fremstår i dag ubearbejdet, men med tiden er det tanken, at det flade landskab omkring herregården skal fortsætte ind i det store gårdrum som et åbent parkrum, der samler aktiviteterne i det større kulturcenter, som med tiden skal have adresse på Fuglsang Herregaard.

- nn