Gamle bygningshåndværk og teknikker bliver nu filmet og lagt på internettet for ikke at gå i glemmebogen
28-04-2008
Nye byggemetoder og -materialer erstatter løbende de gamle håndværksteknikker og -discipliner, der derfor er i fare for at blive glemt – eller i bedste fald at blive overset i relevante byggesituationer. Det kan få uheldige konsekvenser for, hvordan danske bygninger renoveres og bygningskulturen bevares.
Derfor igangsættes nu projekt ’Klik Et Håndværk, der skal introducere korte digitale dokumentarfilm som middel til at formidle udførelsen af udvalgte håndværksteknikker. Samtidig gøres filmene tilgængelige på internettet, så de kan ses på computere og i fremtiden også på mobiltelefoner. Sidstnævnte gør filmene tilgængelige, næsten uanset hvor og hvornår man har behov for det.
Sidemandsoplæring er ikke nok
Viden om teknikkerne findes i dag oftest i bøger, men mange af bøgerne indeholder store mængder af informationer, som det kan være vanskeligt for praktikere at sætte sig ind i.
Erfaringer med metoderne overbringes enten ved sidemandsoplæring eller på kurser, men sidemandsoplæring er nu til dags en sjælden disciplin og undervisning eller kurser er ofte éngangsoplevelser, der hurtigt glemmes, hvis det lærte ikke bruges umiddelbart efter.
- Vi ser projekt ’Klik Et Håndværk’ som en mulighed for at afprøve en ny måde at dokumentere og bevare historisk byggeviden på. Samtidig ser vi også et perspektiv i, at metoden måske også kan anvendes fremadrettet i forhold til at introducere nye byggemetoder og -materialer, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, der sammen med Grundejernes Investeringsfond (GI) står bag projektet ’Renovering 2010’, som ’Klik et håndværk’ er en del af.
Håndværksmæssig kvalitet
Modsat skriftligt og grafisk materiale, hvor selve den praktiske udførelse måske er ’lidt sløret’, vil uhensigtsmæssigheder i udførelsen eller bygbarheden lettere kunne afsløres på film. Den teoretiske viden bliver med andre ord afprøvet og dokumenteret i praksis på så tidligt et tidspunkt, at eventuelle fejl og gentagelser heraf kan undgås.
- I GI støtter vi en række formidlingsprojekter, der skal bidrage til at sikre den håndværksmæssige kvalitet og reducere antallet af byggefejl. Derfor ser vi det som naturligt også at afprøve en formidlingsmetode, der kan videregive erfaringer og fifs om, hvordan en byggeteknik udføres eller et materiale anvendes bedst muligt, siger GI’s adm. direktør, Lars Axelsen.
Kvalificeret bygningsrenovering
’Klik Et Håndværk’ indgår i et naturligt samspil med et nyt uddannelsesinitiativ til de tekniske skoler – ’Projekt Den Gode Håndværker’, som skal sikre, at der i fremtiden findes langt flere håndværkere, som kan arbejde kvalificeret med bygningsrenovering, samt projektet www.danskbyggeskik.dk, der samler al relevant viden om boligetageejendomme fra 1850-1970 i et digitalt opslagsværk. Begge initiativer er støttet af ’Renovering 2010’.
-los
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs marts 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tysk kvalitets siden 1860!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen
Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen