UgensErhverv.dk
Nordjyske arkitekter til Polen

Nordjyske arkitekter til Polen

Bjerg arkitektur etablerer ny tegnestue i Warszava

03-04-2008

Efter flere års kraftig vækst med årlig fordobling af omsætning og medarbejderantal åbner bjerg arkitektur med oprindelse fra Hjørring nu som det første danske arkitektselskab ny tegnestue i den polske hovedstad Warszava.

- I samarbejde med en polsk partner har vi slået dørene op i Polen, der er inde i en fantastisk udvikling. Med EU-tilskud i milliardklassen til udbygning og fornyelse af landets infrastruktur er der ikke tvivl om, at landet i mange år frem vil udgøre et attraktivt nær-marked for dansk arkitektur, konstaterer arkitekt Kjeld Bjerg.

Den nye polske arkitektafdeling i Warszava centrum er etableret som et dansk-polsk partnerskab med den polske arkitekt Maciek Szpalerski, og Kjeld Bjerg pointerer, at parterne kender hinanden fra flere års samarbejde.

- Såvel Maciek Szpalerski, der er udnævnt til direktør for det polske selskab, som tegnestuens næstkommanderende Kuba Lewkowicz, har gennem de seneste år været tilknyttet vores tegnestuer i Hjørring og Aalborg, siger Kjeld Bjerg.

Den nye afdeling i Warszava får navnet Bjerg- Szpalerski Architekci og første store opgave er et bolig- og erhvervsprojekt for en dansk investor. Derudover satses på udvikling af opgaver med byggeri af skoler og institutioner.

I det daglige vil den polske afdeling være i tæt kontakt med tegnestuens danske afdelinger via virksomhedens digitale netværk, hvorfra alle virksomhedens ressourcer er tilgængelige.

- Den nye teknologi har åbnet helt nye perspektiver for effektiv udnyttelse af vores ressoucer over lange afstande. Uanset fysisk placering kan vi med et par tryk på tastaturet mobilisere alle vore kompetencer i løsningen af opgaverne, siger Kjeld Bjerg, der forøvrigt også er aktiv i Tyskland med selskabet Bjerg Architektur GmbH.

For at fuldende det nordjyske arkitektfirmas ekspansion åbnes yderligere i april en ny københavnsk afdeling med adresse på Østerbro.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år

Sejr for håndværkere og boligejere

Sejr for håndværkere og boligejere

Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen