MT Højgaard kom ud af 2007 med et resultat før skat på 311 mio. kr. Det bedste resultat i virksomhedens historie og en fremgang på 259 mio. i forhold til 2006
28-03-2008
Det gode resultat skyldes dels frasalget af ejerandelen i BMS og dels et forbedret driftsresultat. MT Højgaard havde i 2007 en omsætning på 11.714 mio. kr., hvilket er en anelse over niveauet for 2006. Omsætningsfremgangen kan primært henføres til øgede udlandsaktiviteter.
- Det er tilfredsstillende, at vi har vendt den negative udvikling, vi havde i 2006. Vi kan nu se effekten af de initiativer, som vi har iværksat for at forbedre lønsomheden, fortæller adm. koncerndirektør Kristian May, som vil fastholde fokus på lønsomhed og skabe endnu bedre resultater for MT Højgaard.
Med det forbedrede driftsresultat opnår MT Højgaard en resultatgrad på 1,7 % på driften. Hertil lægges salget af ejerandelen i kranvirksomheden BMS og et par mindre aktiviteter, som gør, at den samlede resultatgrad ender på 2,7 %.
Øgede udlandsaktiviteter
I 2007 øgede MT Højgaard sin omsætning til 11.714 mio. kr., hvilket er en forøgelse på 6 % sammenlignet med 2006. Hovedparten af omsætningsforøgelsen kan henføres til stigende udlandsaktiviteter.
- Vi har oplevet en pæn vækst i vores udlandsaktiviteter i 2007. Det forventer vi vil holde ved i 2008, hvor vi forventer, at vores aktiviteter i udlandet vil udgøre 25 % af vores omsætning. I udlandet har vi vores primære geografiske fokus i Nordatlanten (Grønland og Færøerne), Sydvestasien og Mellemøsten. Desuden har vi også stor succes med offshore vindmøllefundamenter, fortæller Kristian May.
Fornuftig ordrebeholdning
MT Højgaard havde ved årsskiftet en ordrebeholdning på 10,7 mia. kr., hvoraf de 7,9 mia. kr. forventes udført i 2008. Den samlede omsætning for 2008 forventes at blive på ca. 11. mia. kr. Der forventes et resultat i niveauet 300 mio. kr., hvilket svarer til en resultatgrad på driften på ca. 2,7 % i 2008.
Lønsomhed frem for vækst
MT Højgaard vil fortsat have fokus på øget lønsomhed, og lønsomheden vil have prioritet i forhold til vækst, og det er på trods af, at der forventes et mere behersket aktivitetsniveau i Danmark.
- Vi skal fortsat forbedre vores lønsomhed i MT Højgaard, også selvom det betyder, at vores aktivitetsniveau vil falde. Vi ved, at det danske bygge- og anlægsmarked har toppet, og vi forventer mere normaliserede forhold i de kommende år. Der har været et voksende aktivitetsniveau på erhvervsområdet, men det er ikke tilstrækkeligt til at kompensere for den markante nedgang, der er på boligområdet. Vi ser desuden et stabilt anlægsmarked, som i disse år er båret af et højere investeringsniveau inden for trafikområdet, siger Kristian May og slutter:
- I MT Højgaard forventer vi, at den nedgang, vi ser på det danske marked, i et vist omfang vil blive erstattet med øgede aktiviteter i udlandet.
- tibu
Fra Typehus til Drømme Villa
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tysk kvalitets siden 1860!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tagdækkernes faldsikringssystem
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen
Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen