UgensErhverv.dk
Transparente revisorer

Transparente revisorer

Revisordomicil med glasvægge fortsætter erhvervsbyggeri i Odense Havn

18-03-2008

Modsat mange af nabobyerne på Fyn så er det erhvervsbyggeriet, der dominerer nybyggeriet i Odense Havn. Allerede i 2005 indviedes havnens første kontordomicil, og i årene efter fulgte yderligere erhvervsbyggerier, så der i dag er opført i alt fire nye kontorbyggerier i de inderste dele af den tidligere erhvervshavn.

Seneste eksempel er et nyt domicil til revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte.

- Efter fusion med et andet fynsk revisionsfirma besluttede vi i 2005 at samle alle medarbejdere i et helt nybygget hovedsæde; og her var den nye havnebydel et naturligt valg, fortæller partner Peter Schak Larsen fra Deloitte.

- Dels fordi havneområdet ligger tæt på vores tidligere lokaler lige ved Odense Station, hvilket gør det let for vores medarbejdere at komme her til med offentlig transport, forklarer Peter Schak Larsen.

- Derudover er der nogle spændende fremtidsplaner for området, hvor der udover flere boliger og kontorbyggerier også ligger planer for et nyt vandkulturhus, ligesom det på sigt er planen at knytte havnen sammen med den eksisterende by med en forbindelse på tværs af jernbanen, som i dag adskiller de to områder, siger Peter Schak Larsen.

Foreløbig er der kun færdiggjort et nyt boligbyggeri i Odense Havn. Yderligere boligbyggerier er dog under opførelse både som private ejer- og almene leje-lejligheder.

Der er også anlagt en ny stor havneplads med underliggende parkeringskælder. Pladsen er den største i Odense og kan anvendes til større koncerter og kulturarrangementer. I det daglige lægger belægningen dog op til sport og spil med farverige opstregninger og basketballnet.

Deloitte-Huset er placeret i bunden af inderhavnens østligste - af i alt tre havnebassiner. Grunden ligger i forlængelse af området, der betegnes ’Monolitbyen’, hvor foreløbig to kontorhuse og et boligbyggeri er opført efter helhedsplan fra Henning Larsen Architects, der også står bag udformningen af Deloittes fynske domicil.

Indgangen er placeret i bygningens vestlige hjørne ind mod byen. Her bydes kunder velkommen indenfor i receptionen og ledes med elevator eller ad en skråtstillet trappe op på første sal, hvor medarbejderne sidder samlet omkring et stort, centralt atrium.

Umiddelbart minder indretningen om hovedparten af de nye kontorhuse, der er opført herhjemme gennem de seneste år, men det odenseanske revisordomicil skiller sig alligevel ud.

- Vi har valgt, at alle medarbejdere i princippet sidder i cellekontorer i størrelser fra en til fire arbejdspladser Desuden er der lagt vægt på, at alle medarbejdere har deres eget faste arbejdsbord at sidde ved, fortæller Peter Schak Larsen.

- Men på den anden side er der store glasvægge ud mod atriet, så man opnår fordelene fra storrumskontorerne med stor åbenhed, hvor folk kan se hinanden; samtidig med at der også er mulighed for at koncentrere sig i sit eget kontor, siger Peter Schak Larsen.

KPC BYG har stået for opførelsen af Deloitte-domicilet som Henning Larsen Architects har tegnet med Rambøll som ingeniør.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • FlotteGulve.dk a/s

    FlotteGulve.dk a/s

    Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs marts 2026 udgaven her

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år

Sejr for håndværkere og boligejere

Sejr for håndværkere og boligejere

Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen