UgensErhverv.dk

Små virksomheder lever livet farligt

Under ti procent af danske SMV’ere forsikrer sig mod dårlige betalere, selv om næsten 60 procent af alle kunder ikke betaler til tiden

18-03-2008

Små og mellemstore virksomheder herhjemme lever livet farligt. Selvom tre ud af fem kunder ikke betaler til tiden, så er det alligevel færre end hver tiende af de små og mellemstore virksomheder, som forsikrer deres tilgodehavender.

Det viser en omfattende undersøgelse, som MarketWatch har foretaget blandt 1.200 virksomheder i Norden for Atradius, der er et internationalt kreditforsikringsselskab.
Administrerende direktør for Atradius i de nordiske lande og Nederlandene, Jørgen Lund Lavesen, er bekymret over den meget lave forsikringsgrad, som i sidste ende kan koste virksomhederne livet.

- Det er en stor risiko at tage, når vi ved, at tilgodehavender ofte er det største aktiv i mange virksomheders balance, siger Jørgen Lund Lavesen.

Uklart betalingsmønster
Men det er ikke kun, når det kommer til egentlig forsikring, at de små og mellemstore virksomheder lever livet farligt. Også når det gælder andre metoder til at sikre sine udestående, halter de efter de store.

- Jo større en virksomhed er, desto mere aktivt arbejder den med sine kreditrutiner. Mindre og mellemstore virksomheder anvender i langt mindre grad kreditforsikring og har heller ikke interne rutiner på plads for håndtering af kredit, siger Jørgen Lund Lavesen.

Den store tillid kan undre, da undersøgelsen samtidig afslører, at det rent faktisk er de færreste kunder, der betaler til tiden, nemlig kun 11 procent. Hele 30 % af virksomhederne svarer tilmed, at de ikke ved, om kunderne betaler til tiden.

- Det er et højt tal, som indikerer, at mange virksomheder ikke har et klart billede af deres kunders betalingsmønster. Ændringer i betalingsmønstre er ellers det første faresignal om, at der måske er problemer på vej, siger Jørgen Lund Lavesen.

Fire gode råd
Erik Skovgaard Nielsen, der er vicedirektør i kreditforsikringsselskabet, vurderer, at det kan koste de små og mellemstore virksomheder livet, hvis de ikke har styr på deres kreditpolitik. Især set i lyset af den aktuelle udvikling og den nuværende økonomiske situation, hvor kreditkrise og en eventuel recession i USA truer den globale økonomi.

Atradius råd til danske virksomheder er at sikre, at der er udformet en skriftlig kreditpolitik, hvor der bevidst er taget stilling til:

- Type, størrelse og spredning af kreditrisici.
- Hvor meget risiko man selv kan tage ud fra indtjening og kapitalgrundlag.
- Hvordan den øvrige risiko afdækkes/outsources.
- Forretningsgang og beslutningsprocedure omkring at påtage sig og følge op på kreditrisici.

- Findes en sådan politik og efterleves den i praksis, vil mange danske virksomheder leve et mindre farligt liv end det er tilfældet i dag, og være langt bedre rustet til den hastige forandring i omverdenen, uddyber Erik Skovgaard Nielsen.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år

Sejr for håndværkere og boligejere

Sejr for håndværkere og boligejere

Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen