UgensErhverv.dk
Nu skal der læder på gulve og vægge

Nu skal der læder på gulve og vægge

Virksomheden Parket og Gulv introducerer som de første i Danmark læder som et alternativ til tapet og gulvbelægning

18-03-2008

- Når du køber en lædertaske, skifter du den ikke ud, fordi den bliver slidt – du skifter den ud, fordi den bliver umoderne. For selve læderet bliver faktisk smukkere og smukkere med årene. Sådan er det også med lædergulve. De er ufatteligt slidstærke, og det slitage der kommer med tiden, er bare med til at tilføre dem en portion patina.

Sådan lyder det fra Jens Klampe, der er direktør i virksomheden Parket og Gulv, der nu som de første herhjemme vælger at præsentere en ny gulvserie, der består af læder.

Læder giver kant
Og det er ikke bare gulvet, der kan beklædes med dyrehuden – den kan også pryde væggen på hele eller mindre flader.

- At have læder på gulvet – eller væggen - tilfører et rum lige præcis den kant og eksklusivitet, som gør det unikt, og det er der helt sikkert et marked for hos de kunder, der er bevidste om værdien i at have et hjem, der ikke ligner alle andres. Man kan bruge det som en total gulvløsning – eller man kan vælge et udsnit, og dermed at fremhæve et sofahjørne, et stykke kunst på væggen, eller hvad det nu måtte være, siger han.

Virksomheden importerer gulvene fra USA, hvor lædergulve i stuerne længe har været populære som et alternativ til de mere traditionelle gulvtyper. Og i Parket og Gulv ønsker man netop at få danskernes øjne op for den anderledes løsning, og tænke lidt mere modigt, når det kommer til gulvbelægning. Noget tyder på, at det må være muligt – virksomheden har allerede skaffet sig eneforhandling af produktet i både Europa, Mellemøsten og Rusland.

Miljøvenligt materiale
Jens Klampe understreger, at der, i modsætning til, hvad nogle måtte tro, er tale om et yderst bæredygtigt produkt:

- Vi går jo ikke ud og plaffer køer ned på marken for at folk kan få gulv ind i deres stuer. Man bruger udelukkende rester fra sko- og bil- industrien, der ellers ville blive kasseret. Så det er faktisk så ’grønt’, som det overhovedet kan blive, og i USA har produktet fået den allerhøjeste miljøgodkendelse, siger han.

Restlæderet granuleres til en ensartet masse, hvorefter det kan formes, farves og præges i mange variationer. De modeller, der foreløbigt er tale om at Parket og Gulv skal sælge i byggemarkeder, er i ganske diskrete farver som brun og sort, og sælges i størrelsen 60 x 60, et format, der står mål med de trends, der også gør sig gældende indenfor flise- og klinkeområdet: nemlig ’jo større, jo bedre’.

Prismæssigt ligger et stykke lædergulv eller væg på omkring 1200 kroner pr. kvadratmeter.

- Sammenligner man med lamelparketten til 129 kvadratmeteren, lyder det jo af meget. Men sammenligner man i stedet f.eks. med et kvalitetstrægulv, er der ikke den store forskel. Og så har man med læderet til gengæld et gulv eller en væg, der er helt unik, og danner ramme om et personligt udtryk i hjemmet, siger han.

- tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år

Sejr for håndværkere og boligejere

Sejr for håndværkere og boligejere

Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen