Tidligere statsminister Poul Nyrup lancerede et nyt rådgivningsnetværk for SMV´er ved et besøg i Håndværksrådet
11-03-2008
- Nye arbejdspladser i Europa bliver ikke skabt af store industrikoncerner, men af Europas små og mellemstore virksomheder. Derfor er Europa afhængig af disse virksomheder, og derfor er Enterprise Network Europe en født succes, sagde Håndværksrådets formand, Niels-Erik Lundvig, da EU’s nye netværk for små og mellemstore virksomheder blev skudt i gang i Håndværkets Hus i går.
Det skete på et netværksmøde, hvor de ni danske deltagere i netværket blev præsenteret. Hovedtaler var tidligere statsminister og nuværende medlem af Europa Parlamentet, Poul Nyrup Rasmussen, der talte under overskriften ’De små virksomheders Europa’.
- Er man lille og vågen, er man nogle gange også meget hurtig til at omstille sig og udnytte de muligheder, et åbent Europa giver. Men det er ikke let, sagde Poul Nyrup Rasmussen, der roste Håndværksrådets mangeårige arbejde for at fjerne barrierer i EU-systemet for små og mellemstore danske virksomheder.
Nyrup: Forhøj grænsen for udbud
Der er dog et stykke vej igen, før SMV’ernes vej bliver let farbar, for når virksomheder eksempelvis skal byde på et udbud til en værdi af 1,5 mio. kr., betyder de indviklede regler, som bl.a. skulle beskytte små og mellemstore virksomheder, at alene papirarbejdet er lige så kostbart som opgaven.
- De komplicerede udbudsregler får især små virksomheder til at afstå fra at byde, og vi må spørge os selv: Har vores arbejde på dette område været besværet værd? Eller har vi ikke tværtimod forsøgt at stille alt for ideelle og langsigtede regler op? Jeg tror, at vi har bygget for meget bureaukrati op og fået for lidt ud af det, sagde Poul Nyrup Rasmussen og fortsatte:
- EU’s grænse for udbud kunne passende femdobles fra de nuværende 1-1,5 mio. kr. til en mio. euro, hvilket svarer til 7,5 mio. kr., således at kun offentlige indkøbskontrakter på 7,5 mio. kr. eller derover skal udbydes efter EU’s komplicerede udbudsregler, mens udbud under den grænse til gengæld omfattes af en annonceringspligt. I dag er udbudsgrænsen 1 mio. kroner. Kan vi ikke hæve den til 1 mio. euro?, spurgte Poul Nyrup Rasmussen på netværksmødet
Om Enterprise Europe Network
Enterprise Europe Network erstatter den hidtidige EU-oplysningsindsats over for virksomheder og har fokus på erhvervsservice, innovation samt forskning og udvikling (R&D) til små og mellemstore virksomheder. I alt ni institutioner og organisationer landet over deltager i den danske del af det europæiske netværk.
De danske deltagere i netværket er:
Agro Business Park i Tjele
NordDanmarks EU-Kontor i Aalborg
Fonden AluCluster i Løgumkloster
Sjællands ErhvervsCenter i Vordingborg
Håndværksrådet International A/S i Viborg
Håndværksrådet i København
Dansk Erhverv i København
EU Center i Herning
Fyns ErhvervsCenter i Odense
-los
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tagdækkernes faldsikringssystem
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen
Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen