UgensErhverv.dk
Scenen sat på Skuespilhuset

Scenen sat på Skuespilhuset

Efter 100 års tilløb løftes tæppet endelig for første forestilling i Det Kgl. Teaters nye Skuespilhus.

07-03-2008

Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus ved Kvæsthusbroen i København har allerede modtaget meget ros for den gennemførte arkitektur og placering i byen.

Men det er i morgen aften, at teaterbygningen for alvor skal stå sin prøve, når 650 publikummer indtager sæderne omkring den store scene for at opleve premiereforestillingen, Hamlet.

Premieren i den nye Skuespilhus markerer også afslutningen på en mere end 100-årig debat om arkitektonisk udformning og placeringen af en ny teaterbygning i København til Det Kongelige Teater.

- Historien om det nye Skuespilhus starter egentlig helt tilbage i 1874, hvor Gamle Scene stod færdig, og allerede ved indvielsen på mange måder var forældet, fordi akustikken og skuespilstilen krævede en mindre og mere intim scene,’ forklarer teknisk direktør Nikolaj Jensen fra Det Kongelige Teater til fagbladet Byggeri.

- Siden da er der så godt som hvert tiende år kommet forslag til mere tidssvarende sceneforhold for teateret. Det resulterede først i overtagelsen af Stærekassen fra 1931, som tidligere fungerede som koncertsal for den daværende Statsradiofoni, og senere Turbinehallerne i det tidligere elværk i Adelsgade og i nyere tid forslaget til ’Teaterfuglen’ fra 1996.

- Det var først i år 2000 med beslutningen om at modtage en ny opera-bygning på Dokøen som en gave fra A.P. Møller-fonden, at der samtidig blev åbnet op for opførelsen af det nuværende Skuespilhus ved havnen, der helt fra grunden er opført til at skabe optimale rammer for at opføre nutidig dramatik, fortæller Nikolaj Jensen.

Udover over Store Scene rummer Skuespilhuset to mindre scener: Intimscenen til 100 publikummer og eksperimenterende teater samt Portscenen med plads til 200 publikummer.

Portscenen kan yderligere åbnes mod den kommende plads på Kvæsthusmolen, så spilles friluftsteater på havnen.

Læs mere om opførelsen af Det nye Skuespilhus i seneste udgave at fagbladet Byggeri nr.1-2008.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år

Sejr for håndværkere og boligejere

Sejr for håndværkere og boligejere

Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen