UgensErhverv.dk

En bitter pille at sluge for mindre virksomheder

Håndværksrådet er ikke begejstret for finansloven, som de frygter bliver en bekostelig affære for små og mellemstore virksomheder

07-03-2008

- Vi kan konstatere, at regeringen har overhørt alle advarsler fra de danske virksomheder. Aftalen betyder, at svage medarbejdere nemmere bliver skubbet ud i periferien af arbejdsmarkedet, og det er en det stik modsatte af, hvad virksomhederne har brug for lige nu, siger adm. direktør Paul Mollerup, Håndværksrådet.

Han refererer til aftalen om finansloven for 2008, som regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance i går indgik som ’en bitter pille at sluge for Danmarks små og mellemstore virksomheder’. Det er nemlig her, en stor del af regningen havner, siger direktøren, og det er især den forlængede arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode, der rammer svage medarbejdere. Ifølge finanslovsaftalen vil virksomhederne ikke længere få dagpengerefusion, før de ansatte har været syge i tre sammenhængende uger. I dag får man refusion efter 15 dage. Det koster virksomhederne godt 300 mio. kr. og forsvares helt forfejlet med, at det vil nedbringe sygefraværet.

Indrømmelse til Håndværksrådet
Håndværksrådet har dog fået en enkelt indrømmelse i forliget. Kort efter regeringens finanslovsforslag lå klart, gjorde organisationen regeringen opmærksom på, at forslaget ikke levnede små arbejdsgivere en mulighed for at forsikre sig til dagpengerefusion i alle tre uger. I dag har små virksomheder mulighed for at forsikre sig mod sygedagpengeudgiften med 30 % statslig medfinansiering, og den mulighed var ikke en del af regeringens forslag.

- Nu vil staten medfinansiere 30 % af forsikringen også i den forlængede arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode, så det er et pænt plaster på såret. Men på bundlinjen står, at regeringen har valgt at sende en stor regning til små og mellemstore virksomheder, siger Paul Mollerup.

Flere G-dage koster dyrt
Aftalen klipper desuden 450 mio. kr. af erhvervsfremmen i 2009, hvilket ikke kan undgå at ramme små og mellemstore virksomheder.

Oven i regningen kommer en stramning i antal godtgørelsesdage - de såkaldte G-dage - med 50 %. Fremover skal virksomhederne betale for de første tre fraværsdage. Det er endnu en stor regning til erhvervslivet – og oven i købet er et skridt væk fra den internationalt velansete store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked, mener man i Hånsværksrådet.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år

Sejr for håndværkere og boligejere

Sejr for håndværkere og boligejere

Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen