UgensErhverv.dk

Et skulderklap for at sætte fokus på seniorerne

HTH Køkkener modtager pris for sin evne til at tiltrække og fastholde seniorer

26-02-2008

HTH Køkkener A/S vinder Seniorpraksis Prisen for virksomhedens sociale ansvarlighed overfor seniorer. Af de i alt 855 medarbejdere er 250 over 50 år. De bliver blandt meget andet tilbudt gratis medlemskab af den populære HTH Club 50.

- Det er rigtigt dejligt, at vi vinder prisen, for det får ikke kun HTH, men måske også andre virksomheder til at sætte endnu mere fokus på seniorerne. Ved at fortælle, hvad vi gør for at være en god arbejdsplads uanset alderen, håber jeg, at vi kan inspirere andre til at gøre det samme, siger seniorkoordinator hos HTH Køkkener, Inga Andersen.

Den lille virksomhed, DFI-Gruppen A/S, med kun 14 ansatte vinder prisen i kategorien ’lille/mellemstor virksomhed’. DFI-Gruppen projekterer ventilationsanlæg og udmærker sig ved, at de seks seniorer i virksomheden har fuldstændigt frie rammer til selv at planlægge arbejdsdagen og antallet af arbejdstimer:

- Vi er meget bevidste om, at der ligger en masse guld gemt i seniorerne. De er ikke en hyldevare, ligesom vores projekter heller ikke er, så derfor skal vi passe godt på dem. Ønsket om selv at afstemme indsatsen til både energien og den opgave, der skal løses, turde vi godt imødekomme, og flere har tilkendegivet, at var det ikke for de frie forhold, var de stoppet for længst,” fortæller direktør Jens Erik Jensen.

I kategorien ’offentlig virksomhed’ bliver det Serviceafdelingen på Hillerød Hospital, der løber med æren. En gruppe seniorer har fået en mentoruddannelse, og det har vist sig at være et kæmpe plus for alle parter.

Bag uddelingen af Seniorpraksis Prisen står Beskæftigelsesministeriet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Ledernes Hovedorganisation, Ældre Sagen og Børsen. Prisen er et skulderklap til virksomheder, der har gjort en målrettet indsats for at forbedre de fysiske og psykiske arbejdsforhold for seniorer.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ser to hovedformål med Seniorpraksis Prisen:

- Jeg tror meget på det gode eksempels magt. Og med Seniorpraksis Prisen slår vi to fluer med ét smæk: Vi giver et skulderklap og en anerkendelse til de virksomheder, der allerede har en god seniorpraksis. Og samtidig får vi de gode eksempler frem i lyset, så andre forhåbentlig vil lade sig inspirere af dem, siger ministeren.

Uddelingen af Seniorpraksis Prisen er ét af mange initiativer under overskriften ’Et par år ekstra gør en forskel’. Kampagnens mål er at sætte fokus på den store ressource som seniorerne udgør på arbejdsmarkedet.
- tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år

Sejr for håndværkere og boligejere

Sejr for håndværkere og boligejere

Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen