UgensErhverv.dk
Åbne skoler støjer

Åbne skoler støjer

Det traditionelle klasseværelset er fortsat en rigtig god idé, konkluderer ny anvisning fra SBi.

08-02-2008

Åbenplanskoler synes at være tilbage i dansk skolebyggeri, men de er kimen til alt for meget støj, der giver elever og lærere dårligt arbejdsmiljø.

En ny anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, om lyd i skoler og daginstitutioner advarer mod, at man etablerer skoler i åben plan.

- Åbenplanløsninger er en rigtig dårlig idé. Det siger sig selv, at rum uden skillevægge er mere støjfyldte end rum i traditionelle skoler. Lydene kan jo flyde frit og uhindret mellem de forskellige aktiviteter, siger seniorforsker Birgit Rasmussen.

Åbenplanløsninger i skolebyggeri har fået en renæssance de seneste år. De mislykkede forsøg med åbenplanskoler i 1970´erne var ellers årsag til, at man i en periode undlod at bygge skoler i åben plan, men visioner om fleksible skoler, nye pædagogiske intentioner, helhedsskoler og projektarbejde sætter nu igen skolernes indretning på dagsordenen.

En skole helt uden vægge er en ganske besnærende tanke, fordi den byder på stor fleksibilitet. Men helt åbne planløsninger medfører, at lyden breder sig mellem undervisningsgrupperne, hvilket kan føre til massive støjproblemer, som kan få negativ indvirkning på børns læringsmiljø.

Særligt de mindre børn har nemlig svært ved at forstå tale i støjfyldte omgivelser, og åbenplanløsninger og børn helt op til 10 år går derfor dårligt i spænd. Åben plan er heller ikke egnet til heldagsskoler, hvor både støjende og stille aktiviteter skal foregå samtidig i de samme lokaler.

- Selvom det kan lyde lidt gammeldags, så er klasseværelset fortsat en rigtig god idé som planløsning, evt. i kombination med en delvis åben plan, siger Birgit Ras-mussen.

I modsætning til en helt åben plan anbefales en delvis åben plan, men det kræver grundigt forarbejde og en særlig akustisk projektering. En åbenplanløsning kræver en meget effektiv dæmpning med særlige materialer og rumdelere til at opfange lyden.

- Akustisk hårde overflader skal begrænses. Og det er en god ide at bruge gulvbelægninger med lavt ´trommelydniveau´, så lyden fra gang eller løb hen over gulvet begrænses mest muligt. Det var ikke kun af det gode, da man fjernede gulvtæpperne i skolerne på grund af indeklimaet. Det øgede nemlig støjniveauet i omgivelserne, siger Birgit Rasmussen.

Men man kan ikke projektere sig ud af alle problemerne. Vælger man en åbenplanindretning, skal elever og lærere tilpasse deres adfærd, så de ikke støjer unødigt.

SBi-anvisning 218 ´Lydforhold i skoler og daginstitutioner – Lydbestemmelser og anbefalinger´ henvender sig til bygherrer, kommuner, rådgivere, udførende og byg-gematerialeleverandører samt til ledere og medarbejdere i undervisnings- og dagin-stitutioner.

Anvisningen supplerer funktionskrav og konkrete værdier i bygningsreglement 2008 med uddybende anvisninger og anbefalinger. Anvisningens lydbestemmelser kan anvendes både ved nybyggeri, ombygning og nyindretning af undervisnings- og daginstitutionsbygninger.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år

Sejr for håndværkere og boligejere

Sejr for håndværkere og boligejere

Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen