UgensErhverv.dk

Nye vejledninger for varmt arbejde

Brande i forbindelse med bygningsarbejde skal minimeres med forbedrede og mere omfattende vejledninger for varmt arbejde.

01-02-2008

Hvert år registreres 3.000 ildebrande. En del af brandene skyldes ren og skær uforsigtighed i forbindelse med tagdækning, svejsning og andre former for arbejde, der frembringer varme, flammer eller gnister.

Et sæt nye vejledninger fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) skal nu nedbringe antallet af brandene.

Det nye vejledningssæt bærer betegnelsen DBI vejledning 10 og består af tre separate publikationer: del 1, del 2 og del 3. Disse vejledninger afløser de tre tidligere Brandtekniske Vejledninger 10, 10 A og 10 B.

Første februar udsendes den generelle del 1, som omfatter planlægning og gennemførelse af brandsikringsforanstaltninger, samt del 2, som specielt handler om udendørs brandsikringsforanstaltninger.

Del 1 erstatter den tidligere Brandteknisk Vejledning 10, mens del 2 erstatter den tidligere vejledning 10 A (Tagdækning) og dele af 10 B (Metalbearbejdning).

I en overgangsperiode indtil 1. maj 2008 kan de omtalte dele af det tidligere vejledningssæt fortsat benyttes.

Med hensyn til indendørs brandsikringsforanstaltninger vil Brandteknisk Vejledning 10 B være gældende indtil DBI vejledning, del 3 udkommer og træder i kraft senere på året.

Både bygherre, rådgiver, det udførende firma og den udførende person har ansvar i forbindelse med varmt arbejde. Hvor regningerne for brandskader havner, afhænger bl.a. af de enkelte parters overholdelse af de gældende regler og vejledninger. Derfor er det vigtigt, at alle parter kender vejledningerne, understreger DBI.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år

Sejr for håndværkere og boligejere

Sejr for håndværkere og boligejere

Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen