Opbremsningen på boligmarkedet får forventningerne til at dale
31-01-2008
Danmarks Statistiks konjunkturindikator for byggebranchen faldt fra +3 i december til +1 i januar. Til sammenligning lå årsgennemsnittet på +9 i 2007 og på rekordhøje +21 i 2006.
- Det er en skidt start på 2008 for byggeriets konjunkturbarometer. Barometret udtrykker fremtidsforventningerne for byggeriets virksomheder. Faldet i den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator underbygger billedet af, at der har fundet en konjunkturvending sted i bygge- og anlægsbranchen. Det er opbremsningen på boligmarkedet - og dermed i nybyggeriet af boliger - som dæmper branchens fremtidsforventninger. Det siger Bo Sandberg, der er økonom i paraplyorganisationen for byggeriets lønmodtagere, BAT-kartellet.
Stikprøven, som danner baggrund for Danmarks Statistiks konjunkturbarometre er indsamlet ultimo december. Dvs. den kraftige finansuro i januar er ikke kommet med i bedømmelsen af forventningerne til fremtiden. Der må derfor i de kommende målinger ventes et yderligere fald i konjunkturindikatorerne over en bred kam dvs. for både service, industri og byggeri.
Billedet vender
De seneste tre år har der været en betydelig overskydende efterspørgsel i byggebranchen. I en sådan situation er det udbudssiden, der sætter den aktivitetsmæssige grænse - dvs. om der kan skaffes tilstrækkeligt arbejdskraft og materialer.
- Nu er billedet ved at vende, således at det i 2008 i højere grad bliver efterspørgslen, der sætter den aktivitetsmæssige grænse. Denne tendens ses meget tydeligt i det nye konjunkturbarometer, hvor indikatoren for byggevirksomhedernes ordrebeholdning nu er helt nede på +1. Der er dog fortsat 20 % af virksomhederne, som angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning.
Økonom Bo Sandberg mener dog, at man, inden man maler fanden på væggen, skal have i mente, at en eventuel tilbagegang sker på baggrund af en rekordhøj aktivitet, omsætning og beskæftigelse.
- Det hører også med til billedet, at det kun er ca. 27 % af branchens beskæftigelse, som befinder sig indenfor det meget konjunkturfølsomme nybyggeri, det svarer til ca. 50.000 ud af 182.000 beskæftigede, siger Bo Sandberg.
-tibu
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen
Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen