UgensErhverv.dk

Dansk Byggeri: Jobplan på ret kurs

Organisationen er tilfreds med, at regeringens jobplan både ser på indenlandsk og udenlandsk rekruttering

22-01-2008

- Vi har brug for mere arbejdskraft, og de initiativer, som regeringen lægger op til, vil være med til at sikre det, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov.

Regeringen lægger blandt andet op til at halvere den periode, man kan modtage supplerende dagpenge, og det forslag mener direktøren er ganske fornuftigt:

- Supplerende dagpenge sikrer en vis fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men det må ikke blive en ordning, som man kan indrette sig mere eller mindre permanent på, og det har det desværre udviklet sig til, når 40 pct. reelt ikke står til rådighed for et fuldtidsjob, siger Jens Klarskov.

Vi skal væk fra passiv forsørgelse
Jens Klarskov hæfter sig især ved de forslag, som gør det mere attraktivt at arbejde frem for at være på ydelser fra det offentlige:

- Vi har parkeret alt for mange mennesker på førtidspension, efterløn og supplerende dagpenge. Folk, som sagtens kunne arbejde enten på halv- eller fuld tid. Der er brug for at gøre sådanne ordninger mere fleksible, så folk ikke bliver straffet for at arbejde, siger Jens Klarskov, der dog gerne have set, at regeringen havde lagt op til også at justere efterlønnen:

- Selvom velfærdsaftalen gjorde en smule ved efterlønnen, så er den stadig med til at dræne arbejdsmarkedet, og i en situation med mangel på arbejdskraft ville det være oplagt at gøre det mindre attraktivt at forlade arbejdsmarkedet. Efterlønnen er simpelthen stadig alt for attraktiv, og hvis man ønsker at øge arbejdsstyrken markant, så er det nødvendigt at justere ordningen igen, siger Jens Klarskov.

Den nye jobplan hænger snævert sammen med den plan for international rekruttering, som regeringen fremlagde sidste år. De to planer hænger ifølge Jens Klarskov uløseligt sammen:
- Manglen på arbejdskraft bliver større og større, og derfor er vi nødt til at gøre noget for at give endnu flere lyst til at rejse til Danmark for at arbejde, siger han.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år

Sejr for håndværkere og boligejere

Sejr for håndværkere og boligejere

Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Projekteringsledelse er en svær og undervurderet disciplin

Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen