Mange husejere er indstillede på at efterisolere for at energiforbedre boligen
14-01-2008
I efteråret 2007 har DONG Energy og Rockwool slået teltdørene op til en snak om klimaforbedringer for alle interesserede, og det viste sig, at boligejerne var meget opsatte på at opnå energiforbedringer i boligen. Det såkaldte klimatelt har turneret på bytorve rundt om på nordsjælland, og blev på blot fire lørdage besøgt af 1.675 boligejere.
Mange boligejere kan spare op til 50 procent af deres varmeregning ved at efterisolere boligen. Dermed er efterisolering og andre energibesparelser i eksisterende boliger en af de hurtigste veje til store CO2-besparelser, og boligejeren kan samtidig spare penge på varmeregningen.
Der er øget fokus på klimaforandringer og en stigende opmærksomhed på, hvad vi hver især kan gøre for reducere CO2-udslippet, og det var med det udgangspunkt, at DONG Energy og Rockwool drog ud på nordsjællandske bytorve for at tale med boligejerne om energibesparelser.
Med i teltet var blandt andre autoriserede isolatører fra Rockwool, og de fik aftale med ca. 200 husejere, der nu får besøg af isolatøren i hjemmet for at se nærmere på muligheden for at lave energiforbedringer.
Chefkonsulent Susanne Kuehn fra Rockwool siger:
- Forsøget med klimateltet viste, at interessen for energibesparelser er tilstede. Danskerne bekymrer sig om klimaet, og efterisolering er et meget væsentligt værktøj til at nedbringe CO2-udslippet. Husejerne mødte op i teltet med tegninger, skitser, ideer og færdige ønsker. Men de er i tvivl om hvordan de kommer videre. Derfor forventer vi, at flere boligejere i de kommende år ønsker at efterisolere og energiforbedre boligen.
CO2-besparelser man kan få øje på
Hvis alle huse, der er over 30 år gamle, blev efterisoleret, kan husejerne bidrage væsentligt til at nedbringe Danmarks CO2-udslip.
I to demonstrationsprojekter, Rockwool har gennemført, blev der sparet meget store mængder CO2. I begge projekter blev husene totalt energirenoveret; i en murermestervilla i Køge fra 1927 spares 8 tons CO2 om året, og i et 70’er parcelhus i Næstved spares næsten 5 tons CO2 om året
På www.rockwool.dk kan husejerne beregne både de økonomiske besparelser og CO2 besparelserne ved at efterisolere samt få rådgivning om, hvordan arbejdet udføres.
Energibevidste husejere besøger klimateltet, som DONG Energy og Rockwool har turneret med.
-tibu
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
Dansk Håndværk roser regeringens forslag om at fjerne kravet om byggeskadeforsikring fra 1. januar
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen
Værdibyg har udgivet to vejledninger om projekteringsledelse. Vejledningerne er blevet til på opfordring fra byggeriets egne praktikere – som en håndsrækning til både nye og erfarne i rollen