UgensErhverv.dk

Konference om hussvamp

Arrangement med specialister på området sætter fokus på voksende problem.

29-01-2004

Arrangement med specialister på området sætter fokus på voksende problem.

Hussvamp er gennem de senere år blevet et bogstaveligt talt voksende problem. Det breder sig, og gør mennesker syge.
Nu gør virksomheden Hussvamp Laboratoriet Aps. en indsats for at udbrede kendskabet til hussvampens opståen, og hvad man kan gøre for at bekæmpe den. 26.-27. februar inviterer firmaet til en todages konference på Diamanten - Det Kongelige Bibliotek i København.

Konferencen henvender sig bredt til en række aktører inden for byggeri, forskning og sundhedssektoren

Jørgen Bech-Andersen fra firmaet er med til at arrangere konferencen. Han fortæller, at der sættes fokus på sammenhængen mellem biologisk nedbrydning af en lang række materialer som træ, papir, olie, maling og sten på den ene side, og de problemer, de giver indeklimaet, på den anden side.

- Løser vi materialeproblemet, løser vi også indeklima-problemet, siger Jørgen Bech-Andersen, som mener, at der bliver flere og flere svampeproblemer.

- Hussvamp hærger rigtig mange steder og har gjort det i mange år. Det begyndte for alvor under energikrisen, hvor vi skulle bygge husene så tætte som muligt og efterfølgende installere ventilationssystemer. Desværre glemte man som regel den sidste del, og så kom der for meget fugt. Senere fik vi at vide, at man ikke måtte havde det for varmt og skulle skrue ned til en stuetemperatur på 20 grader. Det gav også mere fugtighed. Vi ser de triste resultater af det i dag. Så det er vigtigt, at der kommer en større bevidsthed på området, og det håber vi, at konferencen kan være med til, siger han.

Følgende områder behandles:

- Træødelæggende svampe, ægte hussvamp, reparation, biologisk bekæmpelse, mikrobølger, svampemidler, materieafprøvning, konservering af bøger, tekstiler, maling, vokssegl, stenmaterialer og andre ting.

Det er muligt at se mere om konferencen på firmaets hjemmeside www.hussvamp-lab.dk
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040