UgensErhverv.dk
Bygger Danmark første almennyttige passivboligerHusene i Stenløse Syd bygges efter kommunal befali

Bygger Danmark første almennyttige passivboliger

Nye energibesparende almennyttige boliger i Stenløse Syd reducerer energiforbruget med over 50 procent

11-12-2007

65 nye boliger i Stenløse Syd udgør det første større almennyttige boligbyggeri i Danmark, der er opført som passivhuse under strenge krav om et ekstremt lavt energiforbrug. Bag boligbyggeriet står KAB og arkitektfirmaet bplus, der har specialiseret sig i udvikling af passivhuse.

Passivhuse er i sin helt enkle definition bygninger, der opnår godt indeklima og god totaløkonomi ved et ekstremt lavt energiforbrug.

I Stenløse Syd har kommunen udlagt området til passivhuse, og man er for nuværende i gang med at opføre i alt 750 lavenergihuse. Det er i dette område, at arkitektfirmaet bplus opfører 65 almennyttige passivhuse på mellem 90 og 109 m2, der, når de står færdige til foråret, har et energiforbrug på langt under de normale niveauer for lavenergihuse.

Lavere energiforbrug
bplus’ huse opføres ved anvendelse af lavenergiteknologi i kraft af ekstraordinær tyk isolering, lavenergivinduer og varmegenvinding. Boligkonceptet viser, at det er muligt at opføre boliger til den moderne familie med et varmeforbrug på helt ned til 15 kWh/m2/år, hvilket er et enestående lavt niveau.

Energiklasserne 1 + 2 ligger på henholdsvis på 35 og 50 kWh/m2/år, mens et normalt nybyggeri ligger på et max. forbrug på 70. Ifølge beregninger fra arkitektfirmaet bplus ligger varmeforbruget i deres passivhuse helt nede på omkring 1.500 kroner pr. år.

- Vægge, lofter, tag og gulve er overisolerende med særligt tykt isoleringsmateriale. Og vi genbruger den varme luft, der bliver ledt ud til at opvarme den nye luft, der skal ind i husene. Derfor kan vi skabe det helt særlige lave varmeforbrug i husene, forklarer Povl Barfod, arkitekt maa/MDD og direktør i bplus.

Økonomisk og grøn gevinst
Økonomi og miljø er en stor del af kernen i konceptet om passivhuse. For når varmebehovet er reduceret, kan det meste af varmeanlægget undværes. De sparede udgifter til varmeanlægget er typisk med til at betale den ekstra investering for at sænke varmebehovet.
I Stenløse Syd har man stadig et varmeanlæg i husene, men det er del af det lokale minikraftvarmeanlæg, som man har lavet i Stenløse – et anlæg, der bygger på biobrændsel og solvarme.

Fremtidens boligform
Tendensen inden for nybyggeri af huse og lejligheder går i høj grad mod flere lavenergihuse. I udlandet har man allerede flere steder boligområder med passivhuse, og tendensen er også ved at vinde indpas i dansk boligbyggeri.

- Flere og flere føler en forpligtelse over for miljøet og ønsker at gøre en indsats. Samtidig vil de også gerne have en økonomisk fortjeneste, og det kan de få ved disse huse. Resultaterne og fordelene ved vores lavenergihuse kan hurtigt ses og mærkes på pengepungen, forklarer Povl Barfod.

bplus bruger byggeprojektet i Stenløse Syd til udvikling af nye standardkoncepter og produkter, som kan finde bred anvendelse i fremtidens lavenergibyggeri.

Boligerne opføres som modulhuse og er udviklet i samarbejde med JDL-boligbyg fra Ringsted.

-los

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Milliarddyrt hospitalsbyggeri i Randers går ind i næste fase

Milliarddyrt hospitalsbyggeri i Randers går ind i næste fase

Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdig i 2033

Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

Et nyt studie af DTU i samarbejde med Brunata viser forskelle i returtemperaturen på op til 10 grader. Det betyder en mulig økonomisk konsekvens for fjernvarmekunderne