UgensErhverv.dk
Yderligere 80 mister jobbet i vinduesbranchen

Yderligere 80 mister jobbet i vinduesbranchen

Også Rationel Vinduer må lade medarbejdere gå på grund af nedgang i byggebranchen

11-12-2007

Også Rationel Vinduer må lade medarbejdere gå på grund af nedgang i byggebranchen

I sidste måned var det Velfac A/S, der så sig nødsaget til at fyre 100 medarbejdere fra vinduesfabrikken i Ringkøbing. Nu melder også Rationel Vinduer A/S, at virksomheden må opsige 50 medarbejdere på fabrikken i Struer og 30 på fabrikken i Sdr. Felding.

Begge virksomheder er en del af landets største vindueskoncern, VKR Gruppen, og de enslydende begrundelser for afskedigelserne lyder, at nybyggeriet i Danmark er faldende efter nogle gode år, hvor branchen har måtte ansætte mange nye medarbejdere for at følge med efterspørgslen.

Rationel er desuden ramt af, at det irske marked, som er den danske vinduesproducents største eksportmarked, også mærker en kraftig nedgang i nybyggeriet – fra 91.000 nybyggerier i 2006 til 70.000 i år og et forventet antal på 50.000 nybyggerier i 2008.

- Det hører jo med til historien, at vi har ansat rigtig mange de sidste par år. Det er også et vidnesbyrd om, at markedet har været en anelse overophedet, siger Rationel Vinduers adm. direktør, Karl Kristian Bro, til ErhvervsBladet, og fortsætter:

- Men vi er naturligvis nødt til i tide at tilpasse vores kapacitet til den forventede efterspørgsel, og her spiller det selvfølgelig en rolle for os, at nybyggeriet synes at falde.

-los

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Milliarddyrt hospitalsbyggeri i Randers går ind i næste fase

Milliarddyrt hospitalsbyggeri i Randers går ind i næste fase

Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdig i 2033

Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

Et nyt studie af DTU i samarbejde med Brunata viser forskelle i returtemperaturen på op til 10 grader. Det betyder en mulig økonomisk konsekvens for fjernvarmekunderne