UgensErhverv.dk

Idé-døren drejer nøglen om

For lidt efterspørgsel efter kvalitetsdøre gør, at der må lukkes for produktionen

04-12-2007

På grund af flere års underskud og forgæves forsøg på salg af virksomheden, har bestyrelsen for Idé-døren i Ikast, der for øjeblikket beskæftiger ca. 75 medarbejdere, besluttet at lukke og slukke.

- Det har været en tung beslutning. Jeg tænker mest på vores mange dygtige medarbejdere - hvoraf flere har været ansat i over 30 år - som nu må ud og finde andet arbejde, lyder det fra direktør i Idé-døren, Benny Hansen.

Han oplyser samtidig, at virksomheden stadig har en pæn egenkapital, der betyder at firmaet kan overholde alle sine forpligtelser. Lukningen bliver derfor en kontrolleret nedlukning med færrest mulige gener for kunder og medarbejdere.

- Man forventer, at alle indeværende ordrer vil blive leveret på normal vis. Dog måske med enkelte forsinkelser pga. omstændighederne, oplyser Benny Hansen.

Billige import-døre overtager markedet
Baggrunden for beslutningen er blandt andet, at eksportsalget til det største marked Tyskland siden sidst i halvfemserne er gået støt tilbage på grund af usikkerheden i den tyske økonomi. Men skyldes også, at markedet for standarddøre i både Tyskland og Danmark efterhånden er blevet oversvømmet af billige importerede døre - så der ikke længere er den store efterspørgsel på den slags kvalitetsdøre, der er Idé-dørens varemærke.

- Udsigten til at produktionen kan blive rentabel er derfor meget lille, hvorfor bestyrelsen mener, at beslutningen er den eneste ansvarlige, siger Benny Hansen.

- tibu

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Milliarddyrt hospitalsbyggeri i Randers går ind i næste fase

Milliarddyrt hospitalsbyggeri i Randers går ind i næste fase

Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdig i 2033

Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

Et nyt studie af DTU i samarbejde med Brunata viser forskelle i returtemperaturen på op til 10 grader. Det betyder en mulig økonomisk konsekvens for fjernvarmekunderne