UgensErhverv.dk

Premiere på modul-lejligheder

Danmarks første fabriksfremstillede etageboliger klar til opsætning i Stenløse.

04-12-2007

Danmarks første fabriksfremstillede etageboliger klar til opsætning i Stenløse

I Stenløse har byens borgmesteren netop taget det første spadestik til en række nye lejligheder, der som de første i Danmark både er fremstillet på fabrik og lever op til de nye skrappere krav til energiforbruget.

- Lejlighederne i Stenløse er på mange måder en milepæl inden for dansk byggeri. Som de første fabriksfremstillede lejligheder herhjemme vil de bane vejen for en helt anden industrialisering af byggeriet i Danmark end vi hidtil har set, siger adm. direktør Per Thomas Dahl fra JDL boligbyg, der skal bygge de nye lejligheder.

Bygherren er Boligselskabet KAB Bolig- og Byggeadministration. Projektet var i første omgang sendt ud i licitation, men det eneste bud, der blev afgivet var 18 millioner for dyrt og baserede sig på traditionelt byggeri.

Derfor indledte Stenløse Kommune dialogen med JDL boligbyg, som i kraft af de industrielt fremstillede lejligheder kunne holde sig inden for budgettet.

- Byggepriserne er steget i Danmark de seneste år og det gør det svært for
bygherrerne at få økonomien til at gå op. Det i sig selv gør industrielt fremstillede lejligheder interessante. Derudover er kvaliteten af byggeriet
langt højere, fordi lejlighederne bliver bygget indenfor, hvor der er langt bedre mulighed for at styre og kontrollere byggeprocessen, siger Per Thomas Dahl og peger på en række andre fordele ved at producere på fabrik:

Byggetiden på byggepladsen er minimal; arbejderne er specialiserede, så de for eksempel kun lægger badeværelsesfliser eller monterer el. Derudover kan spildtid og venten på materialer helt elimineres.

- Hvor industrielt fremstillede lejligheder er noget nyt i Danmark, så er der en årtier lang tradition i Sverige for at bygge både lejligheder og huse på fabrik. Når vi nu så ofte sammenligner os med svenskerne, så er det mærkeligt, at der ikke tidligere er nogen danske firmaer, der har sat gang i en reel produktion. Derfor glæder vi os meget til at vise byggeriet i Stenløse frem, siger Per Thomas Dahl, der forventer, at virksomhedens nybyggede fabrik i Ringsted kommer til at producere 500 lejligheder om året.

- nn

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Milliarddyrt hospitalsbyggeri i Randers går ind i næste fase

Milliarddyrt hospitalsbyggeri i Randers går ind i næste fase

Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdig i 2033

Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

Et nyt studie af DTU i samarbejde med Brunata viser forskelle i returtemperaturen på op til 10 grader. Det betyder en mulig økonomisk konsekvens for fjernvarmekunderne