UgensErhverv.dk
Øget fokus på vinduers indvendige udseende

Øget fokus på vinduers indvendige udseende

Vinduesfabrik oplever stigende interesse for de valgmuligheder, der kan tilbydes, når der stilles krav til design og stil af den indvendige side af et vindue

17-06-2004

Vinduesfabrik oplever stigende interesse for de valgmuligheder, der kan tilbydes, når der stilles krav til design og stil af den indvendige side af et vindue


Af journalist Jørgen Hansen

De danske vinduesproducenter har gennem en årrække udviklet vindues- og facadeløsninger, der indfrier markedets krav til arkitektur og bygningsstil, kvalitet, funktionalitet og driftsøkonomi. Det gælder, uanset om det drejer sig om nybyggeri eller vinduesudskiftning, for det er muligt at finde talrige moderne vinduesløsninger, der kan matche enhver facade, uanset hvilke arkitektoniske hensyn der skal tages.

- Fællesnævneren for vinduesproducenternes designmæssige udviklingsarbejde har ofte været at tilgodese facaden og dermed vinduesløsningernes udformning og udseende. Vi er gået skridtet videre ved også at sætte fokus på vinduets indvendige æstetik, og her oplever vi en stigende interesse for de valgmuligheder, vi kan tilbyde, når der stilles krav til design og stil af den indvendige side af et vindue, fortæller direktør Claus Winther, IdealCombi.

Vinduesfabrikken fremstiller syv produktserier i træ og træ/aluminium, der udelukkende afsættes på det professionelle marked.

- For os er et vindue to sider af samme sag, der bør have lige stor vægt. Der skal være balance mellem det udvendige og indvendige udtryk. Det er selvfølgelig positivt, at vores holdning til den indvendige side får større opmærksomhed, og især større tegnestuer efterspørger historisk rigtigt, indvendigt design. Vi har f.eks. tilbud om profileringer eller ej og om paskviller i forskellige udførelser kontra anverfere i samme, siger Claus Winther.

Tv-udsendelser øger interessen
At have fokus på det indvendige design af vinduer er for så vidt ikke noget nyt for vinduesfabrikken, for sådan har det været i mere end 30 år for IdealCombi i Hurup.

- Vi har hele tiden haft en kernegruppe af kunder, der har valgt vores produkt på grund af kvalitet, valgmuligheder og fleksibilitet. Deres ønske til indvendig æstetik har hele tiden været der, men vi oplever, at flere følger efter.

- Det er mit helt klare indtryk, at de mange boligprogrammer på tv er med til at øge slutbrugerens opmærksomhed på vinduernes indvendige udseende. Vi indretter vores bolig efter vores personlighed, ligesom vi klæder os efter den. Jo mere boligindretning vi stifter bekendtskab med via medierne, jo større opmærksomhed har vi på den, og jo mere bevidste bliver vi om, hvilken stil og kvalitet vi ønsker at omgive os med.

- Selv om vi også lægger vægt på den indvendige udførelse, skal der ikke herske tvivl om, at arkitekturen udvendigt er udgangspunktet, og vores produkter skal og kan imødekomme ethvert krav omkring dette, udtaler Claus Winther.

Foto: Claus Winther - for os er et vindue to sider af samme sag, der bør have lige stor vægt. Der skal være balance mellem det udvendige og det indvendige udtryk.
De mange boligprogrammer i tv er med til at øge slutbrugerens opmærksomhed på vinduernes indvendige æstetik.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej