OPP-handlingsplan skal skabe større synergi mellem det private og det offentlige.
29-01-2004
OPP-handlingsplan fra regeringen skal skabe større synergi mellem det private og det offentlige.
Regeringen nye udspil den såkaldte OPP-handlingsplan, Offentlig-Privat-Partnerskab, bliver godt modtaget af arbejdsgiverne. Blandt andet er både Dansk Byggeri og Dansk Industri
fremme med roser.
- Vi er meget tilfredse med regeringens nye handlingsplan om OPP. Et stort skulderklap til Bendt Bendtsen og de andre involverede ministre, siger Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Byggeri, og fortsætter:
- OPP er nyt i Danmark. Nogle danske virksomheder har erfaringer med OPP fra udlandet, og nogle offentlige myndigheder har udtrykt interesse for at anvende OPP. Men generelt kan et marked for OPP i Danmark ikke udvikles uden regeringen som drivkraft.
- For bygge- og anlægssektoren, som i forvejen døjer med svingninger i aktiviteten, vil OPP-systemets udbredelse åbne nye muligheder for også at tage hensyn til beskæftigelsesforhold og erhvervsudviklingsmuligheder, siger Jens Klarskov.
Ifølge Dansk Byggeri indeholder planen, hvad den beskriver som en perlerække af gode initiativer: Organisationen peger blandt andet på pilotprojekter, som kan bidrage til kompetenceopbygning, krav om at statslige bygherrer skal vurdere om nye projekter skal gennemføres som OPP, øget klarhed om kommunernes muligheder i forbindelse med lånedeponeringsreglerne, opbygning af en enhed i Erhvervs- og Boligstyrelsen, der skal fremme brugen af OPP.
Også Dansk Industri er tilfreds med regeringens plan.
- Det er især konstruktivt for et udvidet samspil, at regeringen nu har udpeget væsentlige, konkrete projekter som bygningen af et nyt fængsel og et nyt magasin til Rigsarkivet, der kan udføres med privat deltagelse, siger direktør Ole Krog, DI, i en kommentar.
DI er er overbevist om, at den nye handlingsplan vil sætte mere gang i samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder. I de nye samarbejdsformer skal de offentlige og private kompetencer sammentænkes i helhedsløsninger, der omfatter finansiering, design, etablering og drift.
-ls.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040