UgensErhverv.dk

Storrumskontorer med kedeligt lys

Forkert placerede armaturer giver blænding og generende reflekser

16-06-2004

Forkert placerede armaturer giver blænding og generende reflekser

Af Tove Malzer

Selv i nye, markante byggerier designet af førende, danske arkitekter er der problemer med belysningen.

Det fremgår af en undersøgelse, som seniorforsker Steen Traberg-Borup, By og Byg, har gennemført i samarbejde med Lysteknisk Selskab. Den kortlægger belysningen i ni markante kontorbygninger med storrumskontorer og er støttet af Energistyrelsen. ’Effektive belysningsanlæg i storrumskontorer’ kaldes seniorforskerens rapport.
Generelt er belysningen i de ni kontorbygninger ifølge undersøgelsen bedre end normalt, men der er følgende typiske problemer:
* Belysningen blænder eller giver generende reflekser
* Der mangler egnede arbejdslamper
* Belysningen er for jævn og dermed kedelig.

Lys ind fra siden
Undersøgelsen viser, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem den valgte armaturtype og belysningskvaliteten. Gode armaturer er altså ikke i sig selv nok. Det er mere afgørende, hvordan armaturerne er udformet og placeret i forhold til arbejdspladserne. Forkert placerede armaturer giver både ubehagelig blænding og generende reflekser i computerskærme, papirer og skriveborde.

’Det er vigtigt at placere arbejdspladserne, så lyset fra armaturer og vinduer falder ind fra siden. Hvis lyset falder ind fra retninger skråt forfra, giver det ofte blændingsproblemer,’ siger Steen Traberg-Borup.
En passende arbejdslampe kan i mange tilfælde mindske problemerne, fordi lampen kan tilpasses f.eks. computerskærmens placering. Desuden giver arbejdslampen et vigtigt supplement til den almene belysning.

For ensartet og kedeligt
Et typisk problem i storrumskontorer er, at belysningen virker jævn og kedelig. For at forene kravene om godt arbejdslys og fleksibel indretning vælges nemlig ofte et ensartet arbejdslys på alle pladser, men dermed kan rummet blive konformt og kedeligt.

Steen Traberg-Borup konkluderer: ’En af de store udfordringer for belysningsdesigneren er altså at bringe liv og oplevelse ud i rummets mere perifere områder uden at forstyrre freden og den diskret udformede arbejdsbelysning i lokalets arbejdsområder. Det kan f.eks. ske via effektbelysning rettet mod kunst på væggene, grønne planter, reoler og mødeborde.’

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej