En ny type universitetsuddannelse skal afhjælpe ledelses- og kvalifikationsproblemer i byggeriet
27-11-2007
Den danske byggesektor har i en periode med høj aktivitet efterspurgt nye muligheder for at kunne efteruddanne medarbejdere med mellemlange uddannelser. Der er nemlig tabt mange penge på grund af dårlig opgavestyring og problemer med at skaffe tilstrækkeligt med ledere og ingeniører.
Disse problemer skal en ny type uddannelser på Aalborg Universitet (AAU) være med til at afhjælpe, så folk uden en civilingeniørgrad kan udvide deres faglige baggrund fra byggeriet med en kandidatuddannelse.
Hidtil har blandt andre bygningskonstruktører ikke haft nogen mulighed for at udvide deres uddannelser med færdigheder som civilingeniørernes, men fremover vil de med to år på den såkaldte Cand.scient.techn. i Byggeri & Anlæg stå med vigtige kompetencer.
Mere teoretisk ballast
Hos Dansk Byggeri hilser man AAU’s nye tilbud til byggeriets folk velkommen.
- Noget af det interessante ved de nye uddannelser er, at vi vil kunne få fagligt stærke kandidater, der samtidig har erfaringer fra byggebranchen og fra deres oprindelige uddannelse som for eksempel bygningskonstruktør og måske tillige en forudgående erhvervsfaglig uddannelse. De får både forståelse for praktiske forhold og en teoretisk ballast, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Han peger blandt andet på, at der i byggesektoren er et stort behov for flere medarbejdere med en videregående uddannelse. Kun 10 procent af de ansatte i byggeriet har en videregående uddannelse, 60 procent har erhvervsfaglig uddannelse, og 30 procent er ufaglærte. Sammenlignet med andre brancher er det meget få med videregående uddannelser inden for byggeriet.
Valg mellem tre linjer
Den toårige uddannelse vil især være interessant for bygningskonstruktører, diplomingeniører og bacheloruddannede i byggesektoren, der gerne vil have stærkere kompetencer.
Uddannelsen åbner efter nytår, hvor de studerende kan vælge en af de tre linjer Byggeledelse, Bygningsinformatik eller Bygge- & Anlægskonstruktion. Der er ansøgningsfrist til uddannelserne d. 15. december.
Fakta om de tre linjer:
- Speciale i Byggeledelse: Byggeriets faser fra idé om form og anvendelse til projektering, opførelse, administration, drift og vedligeholdelse. Ud over rent tekniske fagområder dækker Byggeledelse fagområder som organisation, økonomi, projektledelse, arbejdsmiljø, logistik og informationsteknologi.
- Speciale i Bygningsinformatik: Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har medført et øget behov for medarbejdere med kompetencer til at deltage aktivt i blandt andet specifikation, design samt opbygning og digital integration af modeller i byggebranchens processer og produkter.
- Speciale i Bygge- og Anlægskonstruktion: De studerendes interesser vil blandt andet være hvordan bygninger dimensioneres, hvorfor bygninger konstrueres på en bestemt måde, og hvordan bygninger funderes.
-los
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Tysk kvalitets siden 1860!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Læs marts 2026 udgaven her
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
Boligministeren vil næste år vurdere, om Bygningsreglementets regler for temperaturer i nybygninger skal revideres
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?