Hos Byggeteam Himmerland kan kunden også få større projekter belyst, tegnet og bygget
16-06-2004
Kunder i byggemarkeder stiller mange spørgsmål, og søger ofte kvalificerede svar på selv større opgaver. I det lys har Nørager Trælasthandel & Betonvarefabrik i Himmerland valgt at udvide
med en tegnestue oven på byggemarkedet, hvor kunderne kan få rådgivning om både store og små projekter. Som sidste led i kæden har parterne kontakt til kreditforeninger, så finansieringen kan klares i samme proces.
- Før skulle folk rende fra Herodes til Pilatus for at få rådgivning om finansiering hos kreditinstituttet, om materialer hos byggemarkedet og om tegninger, godkendelser m.m. hos en tegnestue, siger konstruktør Klaus Hansen. Nu har vi samlet det hele i Byggeteam Himmerland, hvor kunden ét sted kan få hele sit projekt belyst, tegnet og bygget.
- I princippet kan kunderne bruge os som ren tegnestue, hvis de har nogle idéer, de gerne vil have skitseret, og ønsker råd om valg af materialer, tilføjer indehaver af trælasthandelen, Niels Jensen. Vi tilbyder også at styre et byggeri og tage os af al myndighedsbehandling.
Nøgle-leverandører
- Det er klart, at kunden selv vælger materialer, men fra starten valgte jeg 10 hovedleverandører ud og spurgte, om de var interesseret i et sådant samarbejde – her taler vi bl. a. om Rockwool, Primo, Lafarge og Icopal, så vi har en repræsentant for hver bygningsdel – fra sokkel til kip.
Niels Jensen præciserer, at før en kunde går i gang med et større projekt gør byggeteamet meget ud af at spørge køberen, hvad han selv kan lave og er dygtig til, og hvilke opgaver det måske er bedst at overlade til andre. Teamet har allerede flere gange oplevet, at kundernes lyst til selv at gå i gang med større projekter overstiger deres evner.
Til byggeteamet er der også knyttet et netværk af håndværkere, som bliver oplært i at rejse de ”Modul-plan-huse”, teamet kalder deres individuelle fritidshuse, hvor de indvendige vægge bl. a. er bygget op af kassetter, som kræver en vis præcision at håndtere og sætte op.
Niels Jensen mener, at konceptet bag det nye byggeteam er så stærkt, at det kan eksporteres til andre landsdele.
krus-
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Når toppen skal nåes
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Lad os gøre det sammen
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej