UgensErhverv.dk
Danskerne siger ja tak til typehuse

Danskerne siger ja tak til typehuse

Det gør ikke noget, at naboens hus ligner ens eget - bare størrelsen og prisen er i orden.

05-11-2007

Det gør ikke noget, at naboens hus ligner ens eget - bare størrelsen og prisen er i orden

En ny undersøgelse, som ByggematerialeBranchen har fået udarbejdet, viser at det er husets størrelse, grundplan og pris, der prioriteres som de væsentligste forhold, når der bygges boliger, hvorimod et arkitekttegnet hus eller et unikt byggeri ikke betyder noget for de ’nye’ husejere. Hele 80 procent af deltagerne i undersøgelsen har ikke noget imod, at en anden ville kunne købe eller bygge et hus magen til deres.

I undersøgelsen er 620 personer i alderen 25-50 år, der overvejer at købe eller bygge hus inden for de næste 10 år, blevet spurgt om, hvilke forhold der betyder noget for dem i forbindelse med huskøbet.

- Undersøgelsen viser, at danskeren foretrækker at bo i store typehuse, som ikke koster for meget. Resultaterne er uhyre interessante i forhold til industrialiseret modulbyggeri. Producenter af modulbyggeri ønsker netop at optimere byggeprocessen og give forbrugeren et billigere alternativ, siger branchedirektør ByggematerialeBranchen Anne Windfeldt Trolle.

I undersøgelsen er der også kigget på danskernes viden om og holdning til industrialiseret modulbyggeri, hvor det meste af huset er bygget op i en fabrikshal.

Af svarene i undersøgelsen fremgår det, at kendskabet til industrialiseret modulbyggeri blandt slutbrugerne er overraskende lille.

- Når slutbrugerne samtidig gerne vil have billigt byggeri, der ikke behøver at adskille sig fra naboens, så tyder det på, at branchen skal blive bedre til at informere om fordelene ved industrialiseret boligbyggeri, siger Anne Windfeldt Trolle.

- tibu

Brochurer

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Første gravesuger med turbineteknologi

Første gravesuger med turbineteknologi

Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet