Chancen for, at medarbejderen brænder inde med, at han er ved at brænde ud, formindskes med en seniorsamtale
01-11-2007
Af Tinne Buchholz Hansen
Er man 55 +, kommer man i virksomheden Enemærke & Petersen til en såkaldt seniorsamtale en gang om året. Økonomidirektør Per Jensen mener, at samtalen ofte udmønter sig i at blive en fordel for både den ansatte og virksomheden.
- Alder er ofte et følelsesbetonet emne. Men i og med, at samtalen er fælles for alle, der har rundet de 55, er der ingen, der bliver stødt over at blive indkaldt til den. Det bliver legalt at tale om, hvilke ønsker man har til sit kommende arbejdsliv, og det er virkelig vigtigt at medarbejderne ikke brænder inde med noget, og i værste fald vælger at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke ved, at der eksisterer muligheder for f.eks. at arbejde en dag mindre om ugen eller skifte nogle af sine arbejdsopgaver ud med nogle mindre krævende, siger han.
Puslespillet skal gå op
At kroppen ikke kan køre i det samme høje gear længere er altså ikke en hindring for, at man kan blive i sit job hos Enemærke & Petersen – også efter at have pustet 60 lys ud i lagkagen.
- Hos os siger vi: Hvorfor skal kravet om fuldtidsbeskæftigelse skille os ad? Hvis en fleksibel ordning, hvor en medarbejder arbejder en dag mindre om ugen kan betyde, at vi kan beholde en stabil og erfaren arbejdskraft i bare to-tre år mere, er det da det hele værd, siger Per Jensen.
Han påpeger dog samtidigt, at det er nødvendigt, at regnestykket går op.
- Vi vil selvfølgelig gerne tilgodese et ønsket om, at en ældre ansat ikke skal rende rundt på stilladser, hvis han ikke synes, han har kræfter til det. Men det kræver jo, at vi har nogle ansatte, der har de kræfter, ellers går puslespillet ikke op. Men heldigvis virker det ikke til at være et problem, siger han.
Positivt at folk skruer ned for blusset
Faktisk er det kommet bag på Per Jensen, hvor få krav, de ældre ansatte rent faktisk har stillet, efter at seniorsamtalerne er kommet på tapetet.
- Vi troede, at flere folk ville ønske sig deciderede skånejobs, men det er slet ikke tilfældet. Mange vil faktisk gerne arbejde på fuld eller næsten fuld tid, med visse modifikationer. Det er nok typisk for generationen her - mange har været nødt til og vant til at klare sig selv altid. Men det er positivt, at mange erkender, at er nødt til at skære lidt ned for blusset for at kunne holde nogle ekstra år, uden at det skal gå ud over kroppen – både for vores ansatte og for os, siger Per Jensen.
tibu@odsgard.dk
Læs marts 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tysk kvalitets siden 1860!
Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år
Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet