UgensErhverv.dk

- Glem ikke at forske i ny energi

Organisation ønsker at bruge nogle af de 16 mia. kr. i forskningsmidler til energi-udvikling.

27-01-2004

Bygge-organisation ønsker at bruge nogle af de 16 mia. kr. i forskningsmidler til energi-udvikling.

Regeringen vil over de næste otte år placere 16 milliarder kr. i en ny fremtidsfond ’Nordsøfonden for højteknologisk udvikling’, der skal styrke de bedste, danske videnmiljøer inden for højteknologiske forskningsfelter som bio-, nano-, informations- og kommunikationsteknologi. Pengene til forskningen kommer fra beskatning af Nordsø-olie.

Men nu er der kritiske røster, som mener, at emnerne for forskningen er for snævre. Blandt andet ønsker Dansk Byggeri at styrke energiforskningen.

- Er det rigtigt at øremærke de nye forskningsmidler til bio- og informationsteknologi. Det ville være nærliggende at anvende provenuet fra beskatningen af Nordsø-olien til at styrke energiforskningen, mener direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

Organisationen glæder sig dog over, at regeringen med den nye fond har tilgodeset forskning i nye teknologier. Men den opfordrer til ikke at glemme energien.

- Det ville da være nærliggende at anvende en del af provenuet fra beskatningen af Nordsø-olien til at styrke energiforskningen, idet oliekilderne i Nordsøen jo ikke varer evigt - et forhold som kun sjældent indgår i den offentlige debat. Det forhold, at Danmark via Nordsø-olien har været i stand til at blive selvforsynende og blive nettoeksportør af olie og har opnået en forbedret betalingsbalance, indgår i fremtidsplanerne som noget selvfølgeligt - ja ligefrem naturgivent. Men sådan forholder det sig
ikke, udtaler Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040