UgensErhverv.dk

Rødovre-højhuse til forsøg

De dødsdømte højhuse i Rødovre får nyt liv som byggeeksperimentarium, kun finansieringen mangler.

19-10-2007

De to berygtede højhuse i Rødovre, der blev dødsdømt efter at myndighederne såede tvivl om, hvorvidt byggeriet var sikkert under ekstreme vejrforhold, kan bruges som eksperimentarium for ingeniører, skriver Ingeniøren.

I hvert fald har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og boligselskabet AAB netop indgået en aftale, der giver dem tilladelse til at udføre byggetekniske forsøg i husene.

- Aftalen med AAB er, at vi får lov til at lave forsøg og foretage målinger med husene, så det passer ind i planerne for nedrivningen af højhusene, og så der ikke opstår en sikkerhedsmæssig risiko for områdets beboere, fortæller Niels-Jørgen Aagaard, der er forskningschef ved SBi.

Overskriften for projektet er ifølge Niels-Jørgen Aagaard at udvikle metoder til vurdering af bæreevnen for eksisterende byggeri.

Ønskesedlen med projekter er lang for de to forskningsenheder, men endnu ved de ikke, hvor meget der vil være tid og penge til. Blandt overvejelserne er at undersøge bygningernes dynamiske respons.

Det vil sige, at ingeniørerne undersøger, hvordan konstruktionen reagerer over for en given påvirkning. Det kan f.eks. være vindpåvirkning eller svingninger.

- Til det vil vi bl.a. benytte en rystemaskine, der vil sætte bygningen i svingninger, så vi kan måle den dynamiske respons og få et indblik i bygningernes stivhed, forklarer professor ved Byg DTU, Henrik Stang.

Brande skal hærge bygningerne
DTU og SBi håber også på at skaffe penge til at foretage en numerisk modellering af bygningerne og lave destruktive undersøgelser. Målet er at finde deres bæreevne og robusthed.

- Vi har en drøm om at lave forsøg med eksplosions- og brandpåvirkninger af bygningerne, men det er kun en mulighed, hvis vi kan finansiere det og nå det inden for nedrivningens tidsplan, siger Henrik Stang til Ingeniøren.

- SBi vil gerne opbygge en database med informationer om eksisterende bygningers sikkerhed. Et studie af højhusenes konstruktioner er en sjælden mulighed for at bidrage med viden om, hvor robuste betonhøjhuse fra 1950erne er. Denne viden kan vi efterfølgende stille til rådighed for byggeriets teknikere, tilføjer Niels-Jørgen Aagaard.

DTU og SBi undersøger i øjeblikket mulighederne for finansieringen af projektet, da universiteterne og instituttet ikke selv kan finansiere det.

- nn

Brochurer

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Første gravesuger med turbineteknologi

Første gravesuger med turbineteknologi

Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet