UgensErhverv.dk
Danskerne købte boligdrømmene med hjemvillAlive er et overflødighedshorn af wellness, ny

Danskerne købte boligdrømmene med hjem

Messen Boligdrømme for Alle viste endnu engang, at danskerne vil have luksus til hjemmet

01-10-2007

Tre dage med luksus til boligen trak i weekenden knapt 21.000 besøgende til Messecenter Herning, hvor messen Boligdrømme for Alle løb af staben. Messen henvender sig primært til boligejere, der vil have nyt og lækkert til boligen både inden- og udendørs.

På messen var de store messehaller fyldt op med lækre køkkener, luksussenge, IT og digitale løsninger, spændende møbeldesigns og fremtidens hus i 1:1. Der var også verdens længste sofa på 51 meter, rådgivning, foredrag og indretningsworkshop.

For danskerne vil have luksus omkring sig, også når de er hjemme, er arrangør og udstillere på messen enige om.
- Alt i alt har det været tre forrygende dage med yderst tilfredse udstillere og glade gæster. Interessen for boligen og ikke mindst luksus til hjemmet er stadig i top, og messen har bevist, at danskerne fortsat er interesserede i at bruge penge på hjemmet, fortæller adm. direktør i Messecenter Herning A/S, Georg Sørensen.

Ikke bare smukke ting
De besøgende kom fra hele landet, og mange af dem rejste hjem igen med både små og store ting og sager til hjemmet.
- Danskerne vil ikke bare have smukke ting, de vil også sove godt i luksussenge, og vi har haft så travlt med at sælge, at vi næsten ikke har haft tid til at spise frokost eller hente en kop kaffe. Som vi siger på jysk, ’det har været rigtig godt’, smiler bestyrer Henrik Ladefoged, SengeSpecialisten, der kan fortælle om rigtig godt salg i løbet af messen.

Også på en af køkkenstandene gik varerne som varmt brød:
- Vi har haft utrolig mange besøgende, både fra Jylland, Fyn og Sjælland, og det har været de rigtige kunder – dem der vil købe køkkener. Det kan vi mærke på antallet af kundekontrakter, der er enorm, selv vores demokøkken her på messen har vi solgt, fortæller marketingschef Tine Koster, Designa.

Det var anden gang boligdrømmene fik frit løb i Herning.

-los

Brochurer

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Første gravesuger med turbineteknologi

Første gravesuger med turbineteknologi

Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet