UgensErhverv.dk

Hipt at være håndværker

Dansk Byggeri slår på, at det er in at være håndværker for at tiltrække 65 lærlinge til midt- og vestjylland

27-09-2007

Brolæggere, maskinsnedkere, tømrere, gulvlæggere og tagdækkere. Alle fag, som byggeriet i Midt- og Vestjylland tilbyder lærepladser indenfor lige nu. Men i Dansk Byggeri er man fortrøstningsfuld med hensyn til at få dem besat.

- Der er kommet meget mere status og prestige i at være håndværker og det mærker vi i branchen, hvor det er blevet in og moderne at være håndværker. Det er især de traditionelle håndværk, der trækker de mange unges opmærksomhed til sig og derfor er de nye praktikpladser for mange en mulighed for at få netop drømmeuddannelsen, siger kontorchef i Dansk Byggeri, Mist- og Vestjylland, Karl Højhus Jeppesen

Satser på danske lærlinge
Flest ledige lærepladser er der indenfor murerfaget med 18 nye lærepladser, bygningsstruktørfaget kommer ind på en andenplads med 17, og i anlægsstruktørfaget er der 13 ledige lærepladser i det midt- og vestjyske område.Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland vil slå et slag for at uddanne de danske unge til branchen frem for at hente håndværkere fra eksempelvis Polen eller Tyskland.I det midtvestjyske har der altid været tradition for at uddanne mange lærlinge, og bygge- og anlægsvirksomhederne har forsøgt at imødekomme det store behov for flere uddannelsesaftaler, som både den travle branche og den unge generation af håndværkere har skabt.

Vil hjælpe virksomhederne
- Det er gode tider i byggebranchen og det betyder også, at virksomhederne har mulighed for at tage ekstra lærlinge ind. Det er positivt, at de har kapacitet til at uddanne flere og vi vil gerne hjælpe dem med at skaffe de nødvendige lærlinge, siger Karl Højhus Jeppesen.

Han mener, at de unge i dag har en helt anden opfattelse af håndværkerne end tidligere, og at det kan bane vejen for besættelse af lærepladserne
- Det er blevet klart for mange, at man ikke afskærer sig fra at læse videre. Tværtimod kan det være en stor fordel, hvis man senere vil arbejde som arkitekt, ingeniør, konstruktør eller lignende, at man først får en praktisk baggrund.

- tibu

Brochurer

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Første gravesuger med turbineteknologi

Første gravesuger med turbineteknologi

Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet