Danmarks største hotel indleder Ørestad Down Town.
18-09-2007
Danmarks største hotel indleder Ørestad Down Town
Så er grundstenen lagt til det første byggeri i den nye bydel Ørestad Down Town vest for indkøbscenteret Fields. Det bliver ikke mindre end Danmarks største hotel med over 700 værelser, og er ligesom bydelens masterplan udformet af den verdensberømte arkitekt, Daniel Libeskind.
Hotellet er under Cabinn-kæden og får navnet Cabinn Metro.
Hotellet vil uden tvivl blive et arkitektonisk vartegn for området, når et åbner i 2009 med ekspressive røde og blå facader i kurvede og skrå linjer, som et tydeligt udtryk for det formsprog, der har gjort Daniel Libeskind til en eftertragtet arkitekt over hele verden.
- Cabinn viser med dette projekt vejen frem for hoteludviklingen i København som det første hotel i Ørestad og med en klar international profil. I Cabinn Metros tilfælde er der ingen tvivl om, at den lave overnatningspris i kombination med den dristige arkitektur vil blive et sikkert hit for turister, forretningsrejsende og konferencedeltagere, siger Lars Bernhard Jørgensen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen.
Placeringen i Ørestad City er ideel for et hotel. Nær Københavns Lufthavn, Ørestads virksomheder og kun 10 minutters Metrotur fra Kongens Nytorv . Derudover åbner Royal Golf Centers ´Open Course´ for spil ved sæsonstart 2008 på den anden side af vejen.
- Cabinn Metro vil med sin størrelse i sig selv medvirke til at skabe liv i den nye bydel. Ørestad Down Town får i sig selv mere end 5.000 arbejdspladser og ca. 140 boliger. Hertil kommer gæsterne til Field’s, der ligger dør om dør med hotellet. Ørestad Down Town kommer til at rumme en mangfoldighed af forskellige mennesker med forskelligt ærinde, siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, Ørestadsselskabet, der udvikler området i samarbejde med NCC Property Development.
- Et andet aspekt er, at CABINN Metro bliver det sikreste hotel i Danmark. Hotellet kommer til at leve op til selv de strengeste amerikanske krav. Sagen er den, at de amerikanske turoperatører skal tegne forsikringer, som er meget kostbare, hvis ikke de strengeste krav til sikkerhed kan opfyldes, siger Cabinn´s direktør Niels Fennet.
Foruden hotel-byggeriet arbejder Studio Daniel Libeskind for øjeblikket med forprojekteringen af de to højhuse, som bliver omdrejningspunktet i Ørestad Down Town.
- nn
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Fra Typehus til Drømme Villa
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs marts 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år
Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet