De fleste trafikanter har på et tidspunkt prøvet at holde i kø på grund af brobyggeri.
03-09-2007
Det er heller ikke uden farer at deltage i brobyggeri. Spæncom A/S har nu udviklet en ny type brokantbjælke, der vil gøre det nemmere, billigere, hurtigere og mere sikkert at bygge en bro. Opfindelsen vil kunne bruges til bygning af såvel motorvejsbroer, som andre typer broer.
- Spæncoms nyopfundne brokantbjælke er sammensat af to elementtyper således, at der kan opnås den i Danmark kendte udformning af motorvejsbroer samtidig med, at elementbyggeriets fordele bevares, forklarer adm. direktør Peter Assam.
- Brokantbjælken er den yderbjælke, der afslutter brosiden og er bygget op af en langsgående bjælke sammen med et antal kortere skalelementer som skaber kantens ydre form. Skalelementerne er fastgjort til bjælken på en måde, så de bliver hængende uden yderligere understøtning under byggefasen og samtidig indgår som bærende del i broen. Da yderelementerne ligesom Spæncoms øvrige broelementer (OT-bjælker) virker som forskalling for vejbanen, undgår man stillads- og forskallingsarbejde. Dette vil samtidig forøge arbejdssikkerheden væsentligt.
Da denne type bjælke kan produceres på fabrik, forkortes byggetiden på stedet således væsentligt samtidig med, at pladssikkerheden forøges betydeligt.
- En anden fordel ved at benytte præfabrikerede brokantbjælker er, at kvaliteten af konstruktionen bedre kan kontrolleres, opbygningen er mere sikker, mindre tidskrævende og betydeligt billigere at fremstille og opføre, siger Peter Assam. Grunden til den lavere pris på elementerne er muligheden for industriel produktion af de enkelte komponenter samt en betydelig reduktion af deres vægt.
På grund af kantbjælkedelenes relativt beskedne størrelser kan alle dele af broen monteres ved anvendelse af de samme maskiner, som alligevel er nødvendige til bygning af de øvrige dele af broen, fortæller Peter Assam. Bjælkeafsnittet, som typisk vil udgøre den største og tungeste del, vil således i den ny udformning i det normale tilfælde kun veje omkring en tredjedel (typisk ca. 20 tons) af den kendte kantbjælke. Samtidig kan elementerne, navnlig støtteafsnitsdelene, masseproduceres og anvendes som moduler i forskellige broer.
- Med de ovennævnte fordele ved præfabrikerede betonelementer begrænses den egentlige arbejdstid med konstruktionen af broen betydeligt, og dermed bliver den nødvendige afspærring af området under broen mindsket væsentligt, konstaterer Peter Assam.
Spæncom har søgt EU-patent på opfindelsen, og vil markedsføre systemet bredt såvel via leverancer som licenser.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år
Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet