Industrialiseret byggeri er på vej til danskerne, og det betyder bedre lejligheder til billigere priser
14-08-2007
I en ny produktionshal til et tre-cifret millionbeløb ved Ringsted, vil JDL Boligbyg snart sætte gang i produktionen af lejligheder på samlebånd. Og der er mange fordele ved det industraliserede byggeri, siger administrerende direktør Per Thomas Dahl fra JDL Boligbyg A/S.
- Tiden er moden til at gøre op med den traditionelle måde at bygge lejligheder på i Danmark. Vi kan bygge lejligheder indendørs året rundt med fuldt opsyn og kvalitetskontrol af hver enkelt delproces. Dermed bliver kvaliteten meget bedre end ved traditionelt byggeri, der er udsat for al slags vind og vejr og ikke mindst håndværkere under tidspres, siger han.
Brugt i Sverige
Det er ikke mindst de seneste års heftige prisudvikling på boliger, der har gjort tiden moden til en mere effektiv og dermed billigere form for boligbyggeri. I Sverige har industrialiseret byggeri været fremme i årtier, uden at det på nogen måde tidligere har smittet af på Danmark.
- Svenskerne har for lang tid siden taget modulbyggeri til sig, men hvor de kan leve med mere ensartede boliger, så vil danskerne have individuelle boliger.
En del af vores koncept er derfor at byggeriet skal være individuelt, tidssvarende og følge den tradition vi har i Danmark for godt design, siger Per Thomas Dahl og oplyser, at virksomheden kan bygge lejligheder 10-15 % billigere pr. kvadratmeter end ved traditionelt byggeri.
Ikke rend af håndværkere
Industrialiseret byggeri foregår ved, at en lejlighed bliver opbygget af moduler. I produktionshallen monterer arbejderne alt fra gulve og fliser til køkkener og toiletter. Desuden bliver der monteret el, sat glasfilt og tapet på væggene, som også bliver malet. Når de enkelte moduler er færdige bliver de fragtet til byggepladsen, hvor det endelige lejlighedskompleks bliver sat sammen i op til fem etager.
- Når alt bliver lavet i produktionshallen er der ikke et evigt rend af håndværkere, der står på nakken af hinanden. Derudover er der ingen, der skal slæbe byggematerialer henover en mudret arbejdsplads, siger Per Thomas Dahl fra JDL Boligbyg.
Den nye produktionshal vil stå klar i 2008 og JDL Boligbyg forventer at bygge op mod 500 lejligheder om året i hallen.
-tibu
Fra Typehus til Drømme Villa
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Læs marts 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tagdækkernes faldsikringssystem
Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år
Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet