Overskriften er lige til at få morgenkaffen galt i halsen over, dog er det realiteten vi kommer til at opleve fremover.
13-08-2007
I dag færdes vi mere og mere på vores tag. Vi bruger det til
installering af næsten alt hvad vi ikke kan få plads til indenfor
på store som små bygninger. Dermed skaber vi arbejdspladser
for mange mensker, uden at vi tænker over hvordan arbejdsmiljøloven
eller sikkerheden bør, kan eller skal overholdes.
I dag findes der ca. 900.000 tage i Danmark, hvor de mest basale
sikkerhedsregler ikke kan overholdes, simpelthen fordi muligheder for
at sætte fx en line eller krog fast - ikke findes.
Det giver naturligvis store sikkerhedsproblemer, som man selvfølgelig
først opdager I det øjeblik man skal på taget – hvorefter det jo er
for sent - og også dér har arbejdsgiverne, som sender deres
personale på taget, så problemerne…
Langt nemmere er det på de tage, hvor der på forhånd er
tænkt langtsigtet.
Her har man sørget for, at der findes sikkerhedsudstyr, som kan
anvendes af alle, som har deres gang på disse tage. Ja, naturligvis,
hører jeg alle sige. Men her vil jeg gerne lige stoppe op og lige
vende tilbage til overskriften.
‘Usikkert sikkerhedsmateriale’. Vi er i dag i den situation, at
værdien af ordet sikkerhed i sikkerhedsudstyr mere og mere
forsvinder. Vi vælger sikkerhed ud fra nogle andre kriterier end
før. Penge er som regel det vigtigste.
I mange tilfælde er det udstyr, som er installeret, valgt på grund af
at vi har hørt lidt om, at der skal være sikkerhed på taget.
Men tegner derfor lige en enkel streg ind i en byggetegning, og vupti
så er dét problem løst.
Men for at gøre et tag til en sikker arbejdsplads, kræves der mere.
Placering og beskrivelse af det nødvendige personlige sikkerhedsudstyr
– med tanke om hvilken funktion systemet egentlig har, er bare nogle
af de ting man skal have med i sine overvejelser.
På mange nybyggede tag ser jeg i dag systemer, som er langt fra
sikre. Systemer er ikke placeret rigtigt, udstyr som bliver anvendt
decideret livsfarligt. Nogle steder uden at anvende sikkerhedsmateriale
overhovedet, og sådan kan jeg blive ved…
I takt med at der monteres flere og flere af disse systemer, stiger
risikoen for, at der sker ulykker, med helt nyt og godkendt sikkerhedsmateriale.
For at gøre taget til en sikker arbejdsplads, kræver det, at hele
proceduren omkring produktet og det pågældende arbejde, er nøje
beskrevet.
Gør man ikke dette, men anvender man bare udstyret som man tror, det
skal bruges, kommer man måske en dag til at opleve, at en af
personalet kommer til skade, selv om sikkerhedsudstyret man har
anskaffet er helt nyt og godkendt.
Ansvaret er dit, som arbejdsgiver, at sørge for at personalet har det
rigtige udstyr og er blevet instrueret i en korrekt brug af det.
Kender man ikke baggrunden for, hvorfor sikkerhedslinen er
placeret som den er, eller hvis placerincen eller udformningen af
systemet ikke er korrekt kan det være en yderst besværlig opgave.
Et andet problem som er ved at komme til overfladen er brugen af
håndværkere som ikke har faldsikring som speciale. Montage af
fastgørelsen af beslag er ikke hokus pokus, men hvis der opstår fejl
eller mangler er det rart, at man har brugt et firma som har orden i
sine forsikringer.
Det er ikke sikkert, at forsikringen til en tagdækker eller vvs mand
dækker eventuelle problemer, det er dog ikke alt, der er hans
primære arbejdsområde.
“Så slemt er det vel heller ikke, der sker jo ikke noget…” Men jeg har
en historie fra den virkelige verden: For nylig blev vi bedt om en
inspektion af nogen tagbeslag. Under arbejdet på et tag trækker
man et beslag op af taget, uden at belaste systemet andet end bare at
gå med sin egen sikkerhedsline.
Efterfølgende konstateres der, at ud af ca. 30 beslag der kun er 5 (!)
som er forsvarligt fastgjort. Resten sidder enten med en enkelt bolt,
eller i andre tilfælde slet ikke fast til taget!
Derfor: Pas på deroppe og vær sikker på at, det du gør er det rigtige.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs marts 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år
Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet