UgensErhverv.dk

Østaftalens endeligt åbner døren for arbejdskraften

Danske virksomheder kan fremover hente arbejdskraft i andre lande uden om Østaftalens begrænsninger

03-07-2007

Regeringen har opnået en bred aftale med Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Folkeparti om at lempe adgangen til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye EU-lande. For overenskomstdækkende virksomheder er det ensbetydende med, at de ikke længere er omfattet af aftalen.

Det glæder man sig over i Dansk Byggeri.

- Den aftale har vi set frem til - jo før, des bedre. Der er udsigt til fortsat høj aktivitet i byggeriet, så langt frem vi kan se i vores konjunkturvurderinger. Derfor har Dansk Byggeri presset på for at få skrinlagt Østaftalen. Essensen af den nye aftale vil kunne bidrage til at fortsætte det høje aktivitetsniveau via nemmere adgang til arbejdskraft. Østaftalen er historie, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov.

Bedre overvågning
I det brede aftalegrundlag er der lagt vægt på at sikre, at arbejde i Danmark foregår på ordnede vilkår, ligesom Arbejdstilsynet, politi, SKAT og udlændingeservice får udvidet kontrolmuligheder.

Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet opretter således et fælles register over udenlandske virksomheder og udstationerede i Danmark. Formålet er en bedre overvågning af arbejdsmiljøforhold, illegalt arbejde og moms- og skattebetalinger.

- Vi lægger vægt på, at denne aftale gør det nemmere at få arbejdskraft for de seriøse virksomheder på markedet. Vi forventer med dette skulderklap til overenskomstdækkede virksomheder, at arbejdsmarkedets parter arbejder ansvarligt sammen om at sikre vækst og høj beskæftigelse, siger Jens Klarskov med henvisning til at arbejdsmarkedets parter – ifølge aftalen - skal spille en afgørende rolle for at sikre ordnede vilkår på det danske arbejdsmarked.

Regler og rettigheder
Som en del af aftalen vil Beskæftigelsesministeriet etablere en pulje til brug for oplysning af udenlandske virksomheder og arbejdstagere om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked.

- I den nuværende situation med mangel på arbejdskraft er det positivt, at aftalen også lægger op til en styrket indsats fra myndighedernes side med hensyn til at informere om mulighederne i Danmark. Det bør medvirke til at dæmme op for den situation, hvor virksomheder må sige nej tak til opgaver, fordi de mangler arbejdskraft, slutter Jens Klarskov.

- los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Første gravesuger med turbineteknologi

Første gravesuger med turbineteknologi

Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet