UgensErhverv.dk

Trådløse sensorer giver bedre byggeri

11 mio. kr. til udvikling af billige, driftsikre overvågningssystemer til byggebranchen.

29-06-2007

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har givet 11 mio. kr. til innovationskonsortiet SensoByg, der skal udvikle billige og driftsikre overvågningssystemer til byggeriet.

Et kerneområde bliver systemer, der holder øje med fugt, oplyser lederen af konsortiet, Teknologisk Institut.

Ved at indstøbe trådløse sensorer i beton kan man følge fugtindholdet i byggeriet – både under opførelsen og i det færdige byggeri. Der kan også monteres sensorer på det eksisterende byggeri, så byggeriets tilstand på den måde kan overvåges.

Besparelser for bygherren
- Sensorovervågning kan for eksempel bruges til at holde øje med fugt i større anlægskonstruktioner. Dette kan forebygge alvorlige problemer som frostskader på betonen eller korrosion på armeringen, fortæller afdelingsleder for Rambøll Danmarks afdeling for brovedligehold og materialeteknologi, Asger Knudsen:

- Når de nye overvågningssystemer er færdige, vil vi let og billigt kunne indhente flere – og mere præcise – informationer om konstruktionernes tilstand. Det kan blive et værdifuldt supplement til traditionelle undersøgelser og analysemetoder. Vi vil for eksempel kunne give en bedre vurdering af, hvornår der skal ske reparationer og vedligehold. Det kan forlænge levetiden på de enkelte dele af konstruktionen. Og dét er et område, hvor bygherren virkelig kan spare penge.

Dokumentere fugtindhold
Sensorerne kan også indstøbes i de betonelementer, der bruges til boligbyggeri. Når elementerne leveres til byggepladsen, indeholder de fugt. Og under byggeriet kan det ikke undgås, at de udsættes for regn. Denne fugt skal tørre ud, inden der males, tapetseres og lægges gulvbelægning.

- I det færdige byggeri vil bygherren kunne bruge sensorerne til at dokumentere over for myndighederne, hvor meget fugt der er i et hus. Og dermed leve op til kravene i det nye bygningsreglement, siger teknisk chef Erik Fredborg fra elementvirksomheden Expan.

- Det er vigtigt at få styr på fugtproblematikken, da byggefugt kan være årsag til skimmelsvamp i det færdige byggeri.

Innovationskonsortiet SensoByg er et udviklingssamarbejde mellem Teknologisk Institut og en række virksomheder og videninstitutioner: Expan, Rambøll, Arbejdernes Andels Boligforening, Femern Bælt, KPC Byg, Forsikring & Pension, Mjølner Informatics, Betonelement, Tempress, Vejdirektoratet, Alexandra Instituttet, Ørsted•DTU, Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet og Aarhus Universitet/Datalogisk Institut.

-tm,nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Første gravesuger med turbineteknologi

Første gravesuger med turbineteknologi

Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet