UgensErhverv.dk
STM Vinduer introducere tre nye serier

STM Vinduer introducere tre nye serier

Indvendig træ - udvendige aluminiumsbeklædning der kan fås i en række farver og næsten vedligeholdelsesfrit ...

09-06-2004

Pak vinduerne ind i en aluminiumsprofil og læg malerpenslen på hylden. Med et traditionelt trævindue som udgangspunkt har den danske vinduesfabrik STM Vinduer introduceret vinduet, der ikke kræver anden vedligeholdelse end almindelig vask et par gange om året. Profilen beskytter mod regnvand og sikrer vinduet en lang levetid.

“Der hvor vandet kan komme i forbindelse med træet, er der lavet skrånende flader, så vandet hurtigt løber af igen. Dermed undgår vi råd i bundkarmen og bundstykkerne på vinduerne. Mange husejere kasserer i dag vinduer, der kun er 20-30 år gamle, fordi de er konstrueret forkert, og trækvaliteten er for dårlig,” siger fabrikant Henning Eriksen, STM Vinduer på Langeland. En virksomhed, der med mere end 30 års erfaring og over 100 ansatte, har holdt fast i håndværkstraditionerne, og som i dag har specialiseret sig i at lave døre og vinduer efter mål.

“Det alubeklædte vindue giver en god og varm atmosfære inde i huset, fordi man på indersiden stadig har det traditionelle trævindue, der kan males i de farver, man ønsker, siger Henning Eriksen.

Virksomheden producerer udelukkende efter mål og individuelle ønsker, og derfor kan vinduerne og dørene bruges til såvel nybyggeri som renovering, hvor man har et ønske om minimal udvendig vedligeholdelse og det gode træprodukt indvendig. Aluminiumsprofilerne får en 9-trins behandling, og resultatet er en førsteklasses kvalitet samt en flot overfladefinish.

Udover træ/aluminiumsprodukterne fremstiller STM Vinduer et komplet program af vinduer og døre i fyr kernetræ og mahogni. De tre serier markedsføres under navnene Sapino for fyr kernetræ, Mogano for mahogni og Tinium for virksomhedens nye serie i træ og aluminium.

Den udvendige aluminiumsbeklædning kan fås i en række farver, og vedligeholdelsen indskrænker sig til almindelig rengøring. Indvendigt giver træet den varme og behagelige atmosfære, der kendetegner et godt træprodukt.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej