UgensErhverv.dk
Svendborg udvider

Svendborg udvider

Seks byplanteams giver bud på ny landskabsby på Sydfyn.

21-06-2007

Seks byplanteams giver bud på ny landskabsby på Sydfyn

´Tankefuld´ er betegnelsen for en konkurrence om udviklingen af et nyt byområde vest for Svendborg.

Tankefuld skal være en ny bydel, der supplerer Svendborg bys eksisterende bosætnings- og erhvervstilbud med nye typer boligområder, videnerhverv, kreative erhverv, gode rekreative områder og kunstnerisk nytænkning.

Byrådets visioner er, at det skal være en såkaldt landskabsby, der opfylder nye tanker, ideer og drømme om, hvordan man kan bo, arbejde og leve med nærhed til naturen og landskabet.

Grønne områder, gode boliger og fremtidssikret erhvervsbyggeri skal dermed gå op i en højere enhed. Kvalitet skal prioriteres højt – i landskab, i arkitektur og miljørigtigt byggeri.

Målet er, at byområdet skal være foregangseksempel på det ypperste indenfor fremtidens planlægning og byggeri – og dermed for borgernes livskvalitet.

De seks inviterede byplanarkitektfirmaer, og deres tværfaglige hold af samarbejdspartnere, er:

- NORD – Northern Office for Research and Design med Holscher arkitekter, Arup group og RTKL.
- Arkitekt Kristine Jensens Tegnstue med Gehl Architects, Praksis Arkitekter og Esbensen Rådgivende Ingeniører.
- COWI – By- og landskabsdesign med AplusB, Kjær & Richter, Aalborg Universitet, Alfio Bonanno og Hans Krull.
- Polyform Arkitekter og Karres en Brands Landscape Architecture and Urban Planning med Witteveen+Bos, Cenergia Energy Consultants, Henrik Dahl og Uffe Paludan.
- Elkier + Ebbeskov Arkitekter med Lisbeth Westergaard Planning, 2+1 Idébureau og Claus Carstensen
- NIRAS-konsulenterne med NIRAS A/S.

Konkurrencen er en flervinderkonkurrence, hvor der efter 1. rundes afslutning i efteråret 2007 kan udpeges op til 3 teams til 2. runde i foråret 2008 til at tegne videre på deres skitser og deltage i individuelle workshops med Svendborg Kommune. Den endelige vinder af byplankonkurrencen forventes udpeget i maj 2008.

- Foto: Cowi.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Her er de nominerede til Van of the Year 2027

Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Første gravesuger med turbineteknologi

Første gravesuger med turbineteknologi

Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet